Filmatisering af ét af de senere års største nordiske krimihit, skrevet af et svensk forfatterægtepar, der gemmer sig bag pseudonymet Lars Kepler. "Hypnotisøren" introducerer deres gennemgående helt, kriminalkommissær Joona Linna, som her kommer på en sag, hvor en hel familie er blevet brutalt stukket ned, og kun den unge søn overlever i koma. Linna kommer i kontakt med en læge, som via hypnose kan kommunikere med komatøse patienter, men hans kontakt med den overlevende dreng fører til, at lægen selv bliver meget direkte involveret i sagen.
"Hypnotisøren" er Lasse Hallströms første svenske film i 25 år, og på nogle punkter skinner det igennem, at han har et sikkert håndelag med fra sine år i Hollywood. Desværre har filmen så også et andet af Hallströms kendetegn, nemlig en vis sindigh...