Spies & Glistrup

I 1960'erne har Simon Spies og Mogens Glistrup succes som hhv. rejsearrangør og landsretssagfører. De to venner elsker at forarge det etablerede samfund, som de finder konservativt og ude af trit med deres store ideer. Spies' offentlige udskejelser giver masser af omtale til hans rejseimperium, der også nyder godt af Glistrups kendskab til skattelovens smutveje. Men i 1970'erne sættes venskabet på en svær prøve. © Scope

Produktionsår 2013
Genre Drama
Instruktør Christoffer Boe
Medvirkende Pilou Asbæk, Nicolas Bro, Trine Pallesen, Jesper Christensen
Spilletid 110 min.
Biopremiere 29.08.2013
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Christoffer Boe

(INSTRUKTØR)
Danske Christoffer Boe fik en flyvende begyndelse på sin karriere som filminstruktør med debutantprisen Det Gyldne Kamera for spillefilmen 'Reconstruction' ved Cannes-festivalen 2003. Kærlighedsdramaet 'Reconstruction' er skrevet af Boe selv i samarbejde med manuskriptguruen Mogens Rukov. I hovedrollerne ses Nikolaj Lie Kaas og Maria Bonnevie ...

Anmeldere

Politiken
"Jo, der er ingen ende på fornøjelserne, og hvis man ser ' Spies & Glistrup' som et Robin Hood-par, der slår gækken løs i en dansk folkekomedie fra en tid, vi elsker at genkalde os, ja, så er man virkelig vel underholdt. Især i den første del af filmen, som skildrer opturen i 60' erne pumpet godt op med datidens slagere."

Berlingske Tidende
"På trods af de kritiske punkter morede jeg mig mildt undervejs. Måske fordi jeg er særligt interesseret i fantaster, og Glistrup og Spies er sandelig to af de største, vi har haft i Danmark. Deres historie kan næsten ikke fortælles for ofte, og Boes udfordring er stor, når vi kender hovedpersonerne så godt i forvejen."

Jyllands-Posten
"I et og alt er en film som denne afhængig af sine skuespillere, og både Pilou Asbæk og Nicolas Bro yder jævnbyrdigt og kreativt det aldeles suveræne som henholdsvis Spies og Glistrup. Men også dramaturgisk er den gennemtænkt og veltilrettelagt."

Information
"Spies & Glistrup skal nydes som velspillet fiktion, en fortælling om storhed og fald - og om et venskab i medgang og modgang."

Ekstra Bladet
"...i det hele taget må man sige, at avantgardisten Christoffer Boe har taget springet over i mainstreamgenren ualmindelig lydefrit uden at sætte sin æstetik over styr. Men også uden at slippe den indbyggede distance til stoffet, der fra starten har været hans særkende. På godt og ondt."

B.T.
"Som film betragtet fungerer ' Spies & Glistrup' allerbedst i disse tidlige scener, hvor man mærker, at de to hovedpersoner deler historien."

Cinemazone
"...en kulørt og underholdende reminder om, hvor sjovt det kan være, når samfundets dagsorden skrives af skøre originaler i stedet for de klogeste og mest fornuftige."

Ekko
"Det er elegant gjort, og filmen er som helhed en vellykket debut i mainstream­genren for Boe, derfor første gang skipper raffinerede meta­lag og manisk afsporing som dominerende elementer."

Brugere

02/03-16To originaler
Spies var på mange måder et produkt af sin tid - fri sex, et alt for stort forbrug af sprut - og voksende velstand. Desværre var det nok også det som meget tidligt satte en stopper for hans liv. 63 år blev han.
Glistrup huskes mest for sine udtalelser om Muhammeddanere, og i mindre grad om det der boostede hans politiske karriere - nemlig en trækprocent på 0.
Spies var 5 år ældre end Glistrup - de var nære studiekammerater på Københavns Universitet - men at de senere skulle have været hinandens bedste venner, er der vist ikke belæg for. Glistrup var godt nok skatterådgiver for Spies, så den del holder vand.
Filmen i sig selv fortæller egentligt ikke noget nyt - den er snarere en tidsrejse tilbage, hvor man har plukket i forskellige faktiske begivenheder, set fra medierne, og krydret d...

17/03-14Smagen Af Asie
Spoilers

Two Against The World - om ensomhed

Kan man få en socialdemokrat til at fælde en tåre over Simon Spies' forræderi mod fantasten Mogens Glistrup, har man gjort hvad mesteren Christoffer Boe, landets uden konkurrence bedste instruktør, har gjort med sin seneste film, docu-dramaet Spies & Glistrup. Boe dokumenterer mesterligt, kontant og provokerende, at den personlige erkendelse står over den politiske erkendelse i denne ret fiktive film, hvor skattebedrageren Mogens Glistrup ender med at blive forrådt af sin bedste ven, Simon Spies. Vi er tilbage til klassisk filmkunst, filmmediet som det moralske dilemmas teaterscene - fra Orson Welles i Den Tredje Mand over Godards Åndeløs til Brian De Palma (Carrie mv.), når en skurk (Glistrup) forrådes og efterlader publikum med kvalern...

09/10-13Fascinerende dobbeltportræt af et par galninges storhed og fald
To af de mest bizart farverige personligheder i nyere dansk historie er i centrum i Christoffer Boes seneste film, der følger venskabet mellem Simon Spies og Mogens Glistrup, fra de to studiekammerater mødes igen til en fest for gamle elever i 60'erne. Det bliver starten på et frugtbart samarbejde, hvor Glistrup starter med at udtænke de juridiske manøvrer, der gør Spies Rejser i stand til at vokse eksplosivt og på få år blive Danmarks største rejsebureau. Derfra bliver det endnu mere outreret, efterhånden som Spies opfører sig mere og mere mærkeligt, mens Glistrup på sin side indleder et oprør mod skattesystemet, som bliver til Fremskridtspartiet, men også udfordrer venskabet med Spies, fordi den kreative skattetænkning begynder at blive farlig.

Det her er helt banalt en rigtig god h...

29/08-13Forvirrende revy komik på det store lærred
Halvfærdige kjarakterer forsjøges gjores aldjeles levendgjort for vore øijne, med resjultatet at mjit grin stivnes halv-vejs på kjomedie rejsen, og hjerefter sjøvnen indtræffes af bar gjentagelse og uhjælpelig forsjtåelse af hvjor djette skjal ende for ingen mjening ved sljut der gjives med gjalskaben. Djet itje andet end revy på lærred. mjen til fordel. Flotte visjuel billd og brav kamp fra skjuespillere over hjele linjen.

28/08-13Excentrisk duo i middelmådigt parløb
Så er der serveret sikker dansk filmsucces – skulle man tro. For med to af Danmarks mest farverige personligheder i parløb burde sæderne i de danske biografer jo fylde sig selv op.

Det er da også muligt, at det bliver tilfældet, men desværre lader filmen en del tilbage at ønske. Spies & Glistrup er nemlig en både ujævn og middelmådig film, der dog har veloplagte Pilou Asbæk og Nicolas Bro i titelrollerne.

- Læs evt. videre: http://filmskribenten.dk/?p=14932

24/08-13Herlig film om Spies og Glistrup
I alle henseender et umage par, Glistrup og Spies, og derfor er historien om de to også et både spændende og særdeles interessant bekendtskab. Der er masser af godt filmisk stof i venskabet, der strakte sig over lang tid på trods af åbenlyse forskelle mellem de to.

Filmen er et hyggeligt og varmt portræt af en svunden tid, hvor man kunne knalde damer offentligt og få ros for det, ja, sågar respekt, og hvor de unge piger nærmest stod i kø for at møde og knalde en mand, der måske ikke ligefrem lignende en, der kunne fremkalde den slags dyrkelse!

Læs hele anmeldelsen her:
http://filmkorn.dk/anmeldelser/...d-glistrup/376


Fakta

Medvirkende
Simon Spies Pilou Asbæk
Mogens Glistrup Nicolas Bro
Lene Glistrup Trine Pallesen
Dommer Bergsøe Jesper Christensen
Robert Koch-Nielsen Martin Hestbæk
Miss Cynthia Linda Avanu
Holger Dam Morten Christen Hebsgaard
Jurij Moskvitin Jacob Højlev Jørgensen
Jan Schmidt Kasper Leisner
Inger Weile Camilla Lehmann
Ragnar Jensen Thomas Corneliussen
Lillian Sarah-Sita Lassen
Janni Spies Marie Tourell Søderberg
Bag kameraet
Instruktion Christoffer Boe
Produktion Tine Grew Pfeiffer, Caroline Schlüter
Manuskript Christoffer Boe, Simon Pasternak
Fotografi Manuel Alberto Claro
Klip Peter Brandt
Scenografi Thomas Greve
Musik Jonas Struck
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Biografifilm, Periodefilm
Nøgleord 1960'erne, 1970'erne, Advokat, Baseret på en virkelig historie, Excentriker, Sex, Skat, Stoffer, Venskab
Premieredatoer
Biograf 29.08.2013
Dvd 01.12.2013
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Sprog Dansk
Produktionsår 2013
Spilletid 110 min.
Trailer Eksternt site
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Selskab AlphaVille Pictures Copenhagen
Biodistributør Nordisk Film
Dvd-distributør Nordisk Film

Se også...