Clueless

Cher er velhavende teenager i Beverly Hills med alt, hvad det medfører af problemer. Hvad for noget tøj skal man gå i, hvem skal man hænge ud med, og hvem skal man 'date'. Selvom man er en tøjfikseret bimbo, er livet ikke altid lige nemt. © Scope

Produktionsår 1995
Genre Komedie
Instruktør Amy Heckerling
Medvirkende Alicia Silverstone, Stacey Dash, Brittany Murphy, Paul Rudd
Spilletid 98 min.
Biopremiere 16.02.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
Blond Bimbo i Beverly

For ikke så mange år siden handlede amerikanske ungdomsfilm om surfer-drenge, sex og prutte-vittigheder. Idag handler de om tv-serier, kærlighed, og hvordan man alligevel kan være god nok under en hjernedød overflade. "Clueless" tager på besøg i Beverly Hills og leger med Amerikas plastic-pop kultur.

For dem, der kender tv-serien "Beverly Hills 90210", dækker "Clueless" et velkendt område. Elsker man tv-serien, vil man sikkert også finde guldkorn i "Clueless". Hader man derimod serien, eller har man bevidst undgået den, af frygt for at komme til at hade den, vil "Clueless" stå som inkarnationen af alt, hvad der er råddent i staten Californien.

"Clueless" tager udgangspunkt i en satire af en gruppe Beverly-pigers (ikke dem fra serien altså) overfladiske liv og ender som et lidet seriøst moralsk foredrag om, hvordan man skal hjælpe sine medmennesker og finde kærligheden og ægteskabet. Hele vejen er det en bevidst skøjtning på overfladen, først som en udstilling af dens idioti, senere som en styren uden om de melodramatiske og "problem"-orienterede emner (f.eks eksistentielle valg eller kærlighedens sorger), som præger "Beverly Hills 90210". Det er ikke overraskende, at filmens instruktør og forfatter hedder Amy Heckerling, kvinden bag dybsindige modernistiske mesterværker som "Fast Times at Ridgemont High" (der herhjemme blev lanceret med den poetiske titel "Øl, fis og rockmusik", 1982) og "Det er mig/os der snakker" (1989 og 90).

Fordi produktet, når det kommer til stykket, kun består af varm luft, er det hele meget let og elegant, men den papirstynde historie, som mest af alt ligner et kondensat af en tilfældig amerikansk tv-kanals ungdomsreklamer, formår alligevel at få én til at trække kærligt på smilebåndet. Dels fordi den kan trykke på klichéernes knapper om ungdommelige kæresteforhold, men hovedsageligt fordi Alicia Silverstone er perfekt bedårende og afvæbnende i hovedrollen som Cher.

Brugere

21/11-07En rigtig tøseklassiker
Tøseklassiker er lige hvad den er. Den har ikke opfundet den dybe tallerken, og man får ikke nogen store udfordringer ved at se filmen, men den er nu alligevel go for hvad den er; nemlig en rigtig tøseklassiker.

30/09-05Fin film-smuk skuespillerinde
Anonym
Synes filmen er udmærket og så elsker jeg simpelthen Alicia Silverstone :)

24/09-05Sød pige film
Sød og fin film.
Den bevæger dig ikke dybt, men den tar fat i nogle seriøsse teenage kvaler.!
En god film:

13/03-04Sød og morsom!
Anonym
Jeg vil give katrine (længere nede påsiden) ret i det hun skriver!
Jeg mener at man skal tage filmen som en sød og sjov oplevelse, der viser hvordan en teenagers liv er både set udefra, men ved at høre Chers tanker, også indefra.
Dette er en film som kan ses igen go igen og igen og igen og igen uden at den bliver dårlig. Jo mere man ser, jo flere små sjove, søde og skøre, dejlige ting opdager man ved filen!

05/03-04Sød?
Anonym
Ja, på den vamle måde. "Clueless" forsøger at parodiere de overfladiske bevely-tøser, men det bliver aldrig rigtig en parodi. Og i hvert fald slet ikke en morsom en af slagsen!

26/11-03En latter indeni
Anonym
Jeg ved ikke om det er forkert af mig, at give denne film 6 stjerner, i stedet for 5, da jeg sætter klart større pris på en film, som man kan tænke over bagefter. Men "Clueless" er bare så fantastisk. Man ved fra starten at det hele er overdrevet helt enormt, f.eks., hvis man har en poptøs, så har de her i filmen puttet ALT det på denne, som man kan finde. De overdriver det og det er fedt. Jeg sad hele tiden med denne latter inden i mig selv, når de dummede sig i filmen og var så ufatteligt overfladiske. Det er faktisk en ret ironisk film.

24/11-02For fed!!!
Anonym
Dette er en film som bør ses af alle! Af de jeg kender som har set den, elsker alle piger den og alle drenge syntes den er plat! Det er en tøse-film og den bedste af slagsen! Den slår alt med Freddie Prinze Jr. og de andre teenage-film der er produceret, den er simpelthen genial!

30/03-02Spassere...
Anonym
Alle der siger Clueless er en dårlig teenagefilm har ikke fattet hvad den egentlig prøver på! Den prøver jo for Satan ikke at være intelligent og dyb, men derimod netop at spille på klicheer og overfladiske problemer!! Clueless er en af den slags film der ikke bliver dårligere jo mere man ser den, tværtimod. Den er VILDT sød og sjov, og så er der nok filmhistoriens sødeste kys i. Klap i, alle i Clueless-hadere.


Fakta

Medvirkende
Cher Horowitz Alicia Silverstone
Dionne Stacey Dash
Tai fraiser Brittany Murphy
Josh Paul Rudd
Murray Donald Adeosun Faison
Travis Birkenstock Breckin Meyer
Elton Jeremy Sisto
Mel Horowitz Dan Hedaya
Lucy Aida Linares
Bag kameraet
Instruktion Amy Heckerling
Produktion Scott Rudin, Robert Lawrence
Manuskript Amy Heckerling, David Kitay
Fotografi Bill Pope
Klip Debra Chiate
Scenografi Steven J. Jordan
Genrer og relationer
Genre Komedie
Nøgleord Første kærlighed, Skole, Teenager, Veninder
Premieredatoer
Biograf 16.02.1996
Dvd 31.07.1996
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1995
Spilletid 98 min.
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 76.164
Selskab Paramount Pictures
Biodistributør United International Pictures

Se også...