Timothy Dalton (Skuespil)
| Kendt for | Spioner dør ved daggry (1987) |
|---|
Den walisiske Dalton besidder en udstråling, good looks og en maskulin vitalitet, der giver påmindelser om svunde tiders klassiske filmhelte. Tidligt i sin karriere fandt han primært vej til periodefilm og følte sig især tilpas når rollerne indeholdt elementer af fysiske udskejelser.
Han fik sin første væsentlige rolle i 'The Lion in Winter' (1968) og kunne efterfølgende opleves i 'Wuthering Heights' (1970). Under optagelser til 'Mary, Queen of Scots' (1971) indledte han et forhold til Vanessa Redgrave og parret har siden optrådt sammen i en lang række teaterforestillinger.
Op gennem 1970’erne gjorde Timothy Dalton sig gældende som en talentfuld og alsidig teaterskuespiller blandt andet ved The Royal Shakespeare Company.
I slutningen af 1970’erne begyndte han for alvor at gøre sig gældende på film igen og var desuden aktiv i en række tv-produktioner. Gennem hele sin karriere er Dalton dog ofte vendt tilbage til teatret.
I 1987 blev han den fjerde James Bond, da han efterfulgte Roger Moore som den smokingklædte superagent i 'Spioner dør ved daggry'. I hans skikkelse blev Bond-figuren mere moderne, intens og hårdtslående. Efter 'License To Kill' (1989) opstod der problemer med rettighederne til James Bond og efter en række år i uvished sagde Dalton nej tak til mere Dry Martini og halsbrækkende missioner i hendes majestæts tjeneste. Der er generel enighed om, at Daltons fortolkning af Bond-figuren ligger tættest op ad figuren fra Ian Flemings romaner.
Til Daltons mest kendte tv-roller hører Rhett Butler i 'Scarlett' (1994) fortsættelsen til Borte med blæsten. Dalton har været involveret i en række dokumentar-produktion, blandt andet om et af hans foretrukne emner – ulve.
Dalton har blandt andet studeret på Royal Academy of Dramatic Arts i London, men forlod skolen to år før afslutningen på sin uddannelse og har siden udtalt sig meget negativt om sine lærere.
![]() The Tourist Skuespil 2010 |
![]() Looney Tunes: Back in Action Skuespil 2003 |
![]() American Outlaws Skuespil 2001 |
![]() Possessed Skuespil 2000 |
![]() Made Men Skuespil 1999 |
![]() The Beautician and the Beast Skuespil 1997 |
![]() The Informant Skuespil 1997 |
![]() Naked in New York Skuespil 1994 |
![]() Last Action Hero Skuespil 1993 |
![]() Rocketeer Skuespil 1991 |
![]() Hawks Skuespil 1989 |
![]() Hot News Skuespil 1989 |
![]() Licence to Kill Skuespil 1989 |
![]() Spioner dør ved daggry Skuespil 1987 |
![]() Brenda Starr Skuespil 1986 |
![]() The Doctor and the Devils Skuespil 1985 |
![]() Antony and Cleopatra Skuespil 1981 |
![]() Jens Lyn Skuespil 1980 |
![]() Agatha Skuespil 1979 |
![]() Centennial Skuespil 1978 |
![]() Sextette Skuespil 1978 |
![]() The Man Who Knew How To Love Skuespil 1976 |
![]() Permission to Kill Skuespil 1975 |
![]() Lady Caroline Lamb Skuespil 1972 |
![]() Marie Stuart, dronning af Skotland Skuespil 1971 |
![]() Mary, Queen of Scots Skuespil 1971 |
![]() Stormfulde højder Skuespil 1970 |
![]() Wuthering Heights Skuespil 1970 |
![]() Løve ved vintertide Skuespil 1968 |
![]() The Lion In Winter Skuespil 1968 |


Forside

















