Dårligste i serien

2.0
Tredje og (forhåbentlig) sidste del af en af de sidste års mest succesfulde gysere. Endnu en omgang klichefyldt samlebåndsmord, med massere af referencer til både andre film og til filmen selv. Denne gang er indforståetheden så stor, at det er lige før vi får en film i filmen (mon folk opfatter det?). Den tynde historie er rodet og de fleste af personerne uinteressante, filmen bliver først spændende hen imod slutningen, der til gengæld byder på tempofyldt underholdning og trækker indtrykket en del op. Afsløringen af hvem morderen er og dennes motiver, er platte og stiller de forrige film i et nyt perspektiv, men i et klart dårligere. Mangler den friskhed og humor der kendetegnede de to første film i serien.
Scream 3