Solidt Håndværk

4.0
Spændende og solidt lavet actionthriller efter Robert Ludlums kendte roman.

Handlingen er ikke så vildt overraskende som den gerne vil være, men dog nervepirrende at følge med i, om ikke andet for at se hvordan vores helt klarer sig. De hæderligt skabte og fængende actionscener er holdt i en mere realistisk stil, end andre nutidige ramasjangfilm (selv om realisme aldrig har præget actiongenren i stor stil, og heller ikke her).

Damon gør det fint, selv om han ikke er en udpræget actionhelt, så var det en som ham denne her film havde brug for. Tyske Potente er troværdig og god, i en rolle der hurtigt kunne være blevet til den typiske hjælpeløse kvinderolle, men ikke bliver det. Hun er ikke smuk, men har alligevel noget over sig.

Så en agtværdig actionfilm, som er uden de store visioner eller nyskabende ideer, men dog byder på god underholdning, hverken mere eller mindre. Filmen er holdt i en mere europæisk stil og foregår da også hovedsageligt i Paris.

Historien er blevet filmatiseret før, i 1988 i en ca. fire timer lang Tv-udgave med Richard Chamberlain i hovedrollen.
Manden uden navn