Hul film

3.0
Jeg er skuffet. Meget skuffet endda. Det er blevet sagt at Orlando Bloom er nærmest pinlig i rollen som Prins Paris, og det skal jeg da ikke sætte mig imod så længe Brad Pitt får med samme kæp. Ellers dygtige Brad agerer flødebolle af en karat vi ikke har set siden Meet Joe Black og det er ret irriterende. Filmen er virkelig flot, men første halvdel er lidt kedelig.

Eric Bana er den eneste af "de unge" der kan lægge dybde i sin dialog så han ikke virker inkompent overfor gamle rotter som Peter O'Toole og Brian Cox.

Er du interesseret i at se Brad letpåklædt er dette filmen for dig - ingen tvivl om det. Og der er nogle fede kampscener. Men det er så også det. Jeg håbede på en del mere. Fx at Brad Pitt kunne sparke røv som Achilles. Fik jeg sagt at Brad Pitt skuffer mig i denne film?

PS: Denne film indehodler det hidtil mest latterlige computer genererede pullback i filmhistorien - det med flåden, kendt fra traileren. Kan det blive mere para-onanistisk? (Jeg taler til dig, Wolfgang!)
Troja