Oldmans film!!!

6.0
Endelig har scope oprettet "State Of Grace" på siden, en af mine "all-time-favorite-film" og det skyldes mest af alt forbilledligt skuespil leveret af stjerner som Sean Penn, Ed Harris og i særdeleshed Gary Oldman!

Jeg er helt enig med den gode Forceoffive og alt det han skriver! Filmen er meget overset og det er synd og skam for filmen er virkelig spændende, medrivende, troværdig og mest af alt velspillet som ind i helvede! Gary Oldman giver nok sin bedste præstation til dato, selvom han også var fantastisk i hans lille birolle i "True Romance", og han stjæler hver eneste scene i filmen med hans uberegnelige og voldelige karakter, Jackie! Sean Penn og Ed Harris er også fantastiske i hver deres rolle og skuespillet er højst sandsynligt "the main event" i denne film...

Historien er yderst medrivende, om end ikke særlig original, og filmen er en meget underholdende og interessant fortælling! Det er som sagt i Forces indlæg ikke en rendryket gangsterfilm, men en skildring af en flok kriminelle i Hell's Kitchen og en politimands møde med fortidens forgangne venner, kærlighed og fysiske og psykiske brutalitet! Det eneste minus man kunne klandre filmen for er den lidt ufærdige slutning! Sean Penn skyder alle banditterne, men pådrager sig også nogle alvorlige knubs! Sidste billed er Sean, der sidder blødende bag disken i den sønderskudte bar, hvor Ed Harris og hans bande måtte lade livet efter heftig skudveksling med mr. Penn og det er lidt svært at gætte sig til hvad der så efterfølgende sker... Har du et bud på det, Force??

Musikken er også smuk og velkomponeret, men hvad kunne man ellers forvente af den nærmest legendariske Ennio Morricone! Og selvom musikken ikke lever op til hans tidligere standard er det flot, smukt og passende til filmen!

I alt en film for alle der kan se en film blot for skuespillets skyld for på trods af en stærk, vedkommende historie lever den nu engang ved hjælp af formidabelt skuespil ført an af den undertippede og talentfulde skuespiller, Gary Oldman!
Nattens engle