Smuk og rørende filmperle!

5.0
"Good bye Lenin" er på en gang en varm, smuk og rørende morsom film, men også sine steder sørgelig og ubehagelig (ja, nu tænker jeg på scenen under oprøret hvor en kvinde får tæsk af politet hvilket forårsager at hendes knæ... ja, puh ha, grove løjer for en komedie syntes jeg nok!)
Selvom filmen er gennemført på langt de fleste punkter, kæmper den dog også en brav kamp mod en snigende kedsommelighed der overmander et par af scenerne og får filmen til at fremstå mere langtrukken end den egentlig er...

Filmen åbnes af en collage af gamle kommunistiske billede, strikket sammen med stor og bragende effekt tilfølge! Dertil lægges noget af det smukkeste klaver-spil jeg længe har hørt og dermed er scenen sat for en ekstraordinær og følelsesladet filmoplevelse...

Filmen handler i korte træk om den østtyske knægt Alexander Kerner, der voser op i DDR's skumle nærvær og hans tilværelse forulempes konstant af de evindelig regler og andre irritationer! En dag, under en demonstration (med den berygtede scene hvor en kvinde får... ja, nok om det!), besvimer Alexanders mor og hun ender i koma... der går 8 måneder før hun vågner op igen, men lægen lover intet da et stort chok kan betyde døden for hende! Men eftersom Berlinmuren er faldet og Tyskland er blevet genforenet imens hun har ligget i koma, er det svært at forhindre hende i at blive overordentligt overrasket! Derfor beslutter Alex sig at lave om på deres hjem, så det ligner DDR og ellers holde hele seancen hemmelig til hun får det bedre, hvilket naturligvis leder vores personer og handling igennem en masse vanskeligheder!

Skuespillet er fænomenalt og den unge Daniel Brühl leverer en imponerende præstation som den unge Alex... dertil er filmen spækket med biroller af mere eller mindre interessant karakter! F.eks. kommer de komiske indslag ofte i kølvandet på Dennis, Alex's morsomme kollega! Han har instruktør-drømme og eftersom Alex's mor gerne vil se fjernsyn sætter han og Dennis sig for at lave østtysk-fjernsyn som hans mor kender det.

For som sagt er filmen er charmerende blanding af rørende drama og elegant og stillig humor! Dramaet er smukt og til tider næsten tårefremkaldende, mens humoren er "nothing short of genius"... der er både klassisk komedie-humor, men også underspillet og næsten grotesk morsom humor! Det er et mix, der i mange tilfælde ville falde ualmindelig uheldigt ud, men det er dog langt fra tilfældet med "Good bye Lenin"...

Eneste problem filmen har at slås med er faktisk at den i et par perioder bliver en anelse langtrukken og måske endda en smule kedelig! Den er aldrig uinteressant, men nogle scener kunne sagtens have været undværet eller i hvert fald kortet ned...

Men eftersom filmen i helhed er en herlig oplevelse er svært at beholde pessimismen. Den originale og uforudsigelige historie bliver fremført med skarp humor, underspillet dialog og følelsesladet skuespil i højklasse! Dertil er filmen også et rørende og dramatisk indblik i en families omstilling til vestlig kultur fra DDR, der dog bliver endnu mere besværliggjort af moderens koma! Men kort fortalt er "Good bye Lenin" en smuk og dejlig lille film, der foruden at være et forfriskende socialt bevidst drama også forrygende og morsom underholdning...
Good Bye, Lenin!