Amerikanske musketerer!

4.0
hmmm... vi kender vel alle dette problem: Man regner med at skulle til fest fredag aften, men så finder man ud af at der ikke kommer nogle af ens venner, da de ikke gider og derfor bliver man også selv hjemme! Men så er det at de ringer, 20 minutter efter de sidste passende tog er kørt, og spørger om man ikke kommer alligvel for nu har de jo ombestemt sig... ja, når dørene lukkes kl. 9.30 og man tidligst kan være der kl. 22.10 fordi togene passer skidt er man jo desværre nødt til at takke nej og blive hjemme...

Derfor kiggede jeg i tv programmet og så at der kom "The Three Musketeers" i aften og en aften i selskab med Charlie Sheen kan vel næppe kategoriseres som nogen dum ide... eller? Men jeg satte mig i hvert fald til at se denne disneyficerede udgave af den legendariske fortælling om de tre musketerer og selvom det hele er blevet amerikaniseret til ukendelighed skal jeg ikke lægge skjul på at filmen er en af da hyggeligste af slagsen jeg har set siden "Pirates Of The Caribbean"...

Disney forsøgte sig i 1993 med en fortolkning af den gamle historie om de tre musketerer og det gjorde de til en ultra amerikansk udgave med navne som Charlie Sheen, Kiefer Sutherland og Chris O'Donnell på plakaten! For fans og folk der elsker historien er dette sikkert forfærdeligt og "a genuine disgrace", men for os andre der kun er mildt interesserede i myten er det altså et glimrende actioneventyr, der formår at holde tempoet og hyggen hele vejen igennem...

Den handler om den unge D'Artagnan, spillet af en meget amerikansk og moderne Chris O'Donnell, der har drømme om at blive musketer og derfor rejser han til Paris for at blive optaget i garden! Men hans timing nærmere sig det elendige da garden netop lige er blevet opløst af den onde kardinal, spiller fortrinligt og ganske vittigt af den altid seværdige Tim Curry! På hans vej møder han ufrivilligt "the three remaining musketeers", Charlie, Kiefer og Oliver, og pga. en række uheldige situationer "booker" han, uden at vide det, tre dueller med tre forskellige musketerer! Men eftersom den onde kardinal og hans højre hånd Rochefort, fremført umådeligt ondt og lettere karikeret af den fortrinlige Michael Wincott, er ude efter de resterende musketerer ender det i et slagsmål mellem de snart 4 musketerer og kardinalens soldater! Herefter slår de pjalterne sammen, altså Charlie, Chris osv., og tager kampen op mod kardinalen og hans evigt onde planer om kongedømmet i Frankrig...

Filmen minder på sin vis meget om "Pirates of the Caribbean" og hyggen er ligeså konstant i denne som i "The Three Musketeers"! Den er også ganske flot og meget af scenografien er virkelig gennemført og detaljeret! Det er en rar og morsom film, der måske ikke sidder inde med imponerende kampe, storslået og tårnhøj spænding, men alligevel har man ikke lyst til at gå da filmen er så hyggelig og venlig! Der er dog et par lettere usmagelige scener, bl.a hvor Oliver Platt underviser Chris O'Donnell i hvordan man "hooker" op med "them honeys", hvilket er en ret overfladisk og kvindediskriminerende affære: man snaver ganske enkelt for vildt og derefter er de solgt! hmmm... sådan er det aldrig gået for mig! Også en scene hvor Oliver (ja, det er den satans karl igen!!) udmanøvrerer en fjendtlig soldat for derefter af skyde ham, vel at mærke efter at han er blevet degraderet til "ubevæbnet"...

Ellers er filmen gennemgående rar og det høje tempo bliver ikke fægtet i sænk nogle steder i filmen! Det er "non-stop action adventure" og "loads of fun", som det så rigtigt står skrevet på coveret! Fægtescenerne er ikke overvældende eller noget, dog flere steder ganske underholdende, men Charlie Sheen virker lidt stiv i betrækket og fægter lidt stillestående (det minder på mange måder meget om hans skuespil!!)

Og når vi nu snakker skuespil er det nok værd at fremhæve at truppen der er blevet hyret til filmen er gennemamerikansk og filmen forsøger da heller ikke at skjule det bag lamme accenter! Charlie er som førnævnt ikke nogen stor skuespiller og han ligner sig selv i denne film og det eneste der adskiller ham fra denne og andre film er et "dario-skæg" og nogle flotte, mørke lokker! Kiefer Sutherland har det lidt på samme måde og det gælder egentlig også Oliver Platt, hvilket i bund og grund betyder at filmen ikke lever særlig højt på skuespillet! Chris O'Donnell er, som nævnt her på siden, også lidt ufrivillig komisk, men eftersom filmen højst sandsynligt ikke er ment synderlig alvorligt syntes jeg ikke at det gør hverken fra eller til!

Så alt i alt en hyggelig, rar, flot, men meget amerikansk fortolkning af de tre musketerer, der først og fremmest vil blive hadet af kendere og nørder, men formentlig blive fint modtaget af alle os andre! Så leder man efter en hyggelig film, er "The Three Musketeers" et glimrende valg, men bør dog ikke vælges frem for en tur i byen... :-)



"My name is Ottooo; I'll be playing Pablooo!!"
De tre musketerer