Tom, men flot fornøjelse

3.0
"Hero" er en billedskøn og visuelt foruroligende smuk film, men dog også et temmeligt tomt hylster da handlingen er en tynd, rodet og uinteressant omgang at give sig i kast med! Foruden dette er de fleste actionsekvenser pinligt overdrevede og forbløffende kedelige...

Filmen formåede på intet tidspunkt at vække sønderlig interesse i mig og selvom den starter rigtig lovende med en af de flotteste kampscener jeg mindes at have set (Jet Li vs. Donnie Yen), mister filmen både tempo og spænding hurtigere end man kan nå at sige "laks med flere end blot en farve!", hvilket er en skam da filmens visuelle skønhed ellers holder hele vejen igennem...

Skuespillet er dog flere steder virkelig flot og især Tony Leung skiller sig ud med en kraftfuld præstation med masser af nerve! Desværre kan man ikke sige det samme om Jet Li i hovedrollen, der godt kan virke en anelse stiv når han ikke fægter med sværd og kyler med kastestjerner! Dertil skal det siges at den kinesiske tale også gik mig voldsomt på nerverne og fik det hele til at virke alt for overspillet, overdrevet og teatralskt! Desuden var de kvindelige stjerner også meget øretæveindbydende og man føler på intet tidspunkt nogen sympati for nogen af dem...

Actiondelen er på mange måder usigelig smuk og nyskabende, men samtidig også flere steder ufrivillig komisk og utrolig latterlig! Især scener som den hvor Jet Li og Maggie Cheung løber rundt og basker til pile, der kommer mod dem med sådan ca. en milliard kilometer i timen (sjældent har jeg set noget så urimelig plat og urealistisk!), kampen i de gule blade (det samme gælder her!) og til sidst kampen ude på Gyldenåen (jeps, ligeså plat og urealistisk!)... Jeg er sikker på at det er i disse scener at man skal finde filmens force og nerve, men for mig virkede de bare håbløst latterlige og ufrivilligt komiske med alt det wire-halløj og opulente situationer!

Men man kan dog ikke lave om på, ligegyldigt hvad man mener om resten af filmen, at "Hero" er en af de flotteste film man længe kommer til at se! I mine øjne kommer den aldrig op på siden af "The Thin Red Line", en af mine yndlingsfilm, men fotografen har virkelig været på overarbejde og ved hjælp af nogle virkelig smukke locations og farver har han skabt den perfekte ramme til en stor og episk film! Alt er gennemført ned til mindste detalje og er i sig selv værd 3 stjerner!

Når alt dette er sagt skal det også siges at filmens musik er vældig gennemført og interessant og lyden er ligeså! Desværre bliver filmens kampscener dog overlæsset med lyden af "sværd-som-at-der-flyver-gennem-luften" og det bliver alt for meget at det gode især når det finder sted i hver eneste actionscene!

Men eftersom resten af filmen, på nær den flotte og velfotograferede kamp mellem Jet Li og Donnie Yen i starten, aldrig formåede at vække en egentlig interesse i mig og eftersom resten af seancen er ren overdrivelse, pinlig urealisme, latterlige stunts og rodet historieforløb, bliver karakteren ikke højere end de 3 stjerner! For ikke nok med at actiondelen, det der vel egentlig burde være filmens helt stort trækplaster, er kikset "beyond any random standard of decency" er historien fuldstændig uden nerve og desuden er den lang (ja, sådan føles det i hvert fald, selvom filmen kun varer 99 min.!) og usædvanlig rodet! At filmen ikke er kronologisk fortalt er helt fint med mig, men desværre føles filmen ofte (i hvert fald flere steder nær slutningen!) bare som en række enkelte scener der så er blevet klippet sammen til en lang omgang sværd-action! F.eks. bliver stakkels Tony Leung sablet ned et utal af gange og selvom jeg godt ved at det er flashbacks, forestillinger og whatever, virker det, blandt meget andet, naturligvis, bare håbløst langtrukkent og kedeligt!

Det lyder måske ret hårdt, men det er om ikke andet min uforbeholdne mening og det betyder at "Hero" i mine øjne er en aldeles overvurderet film, der blot lever højt på dens unikke og forbilledlige visuelle stil og kameraføring: Indhold kommer i mine øjne altid før stil og derfor falder filmen til jorden med et dumpt brag og et mærkat der siger "dumpet!"...



"They call me the Master of Disaster!!"
"How come?"
"Well... Eehhh... I've got no idea, actually! They forgot to tell me that!"
Hero