Halvhjertet "Film Noir"!

3.0
"Last Man Standing" (LMS) er en "badass-western-like-actionflick" med Bruce Willis som "mucho tough guy" i hovedrollen! Filmen er først og fremmest en actionfilm af lettere tvivlsom karakter, men den støvede, snuskede og beskidte stemning er ganske gennemført og visuelt er filmen glimrende! Den eneste den mangler er lidt troværdighed og lidt mindre overdrevet action...

Bruce Willis har som førnævnt hovedrollen som John Smith (your typical action-hero name!) der kommer til en støvet og temmelig forladt lille flække, Jericho, "right in the middle of nowhere"! Han er eftersigende på flugt og kommer hurtigt i kombolage med en flok gangstere der ødelægger hans forrude, forlygte og punkterer hans dæk (yes sir, vi har at gøre med VIRKELIG hårde gangstere her!!)! Bruce henvender sig hos den lokale sheriff som dog ikke er meget bevendt og Bruce tager derfor sagen i egen hånd og besøger gangsterne og plaffer lidt løs på må og få! Det resulterer i at den modstridende bande (der er nemlig en irsk OG en italiensk... things are really starting to heat up!!) ansætter John Smith som "yet another hoodlum" og herfra går bandekrigen så derudaf! Men Bruce er ikke just den mest loyale lejesvende man kunne forestille sig så han skifter jævnligt side og arbejder for højst bydende, hvilket naturligvis ender med en masse problemer, tørre tæsk og skuddueller...

I bund og grund er LMS en typisk Bruce Willis actionfilm, da han faktisk spiller den rolle han altid har gjort: Bruce har rollen som den mere end lovligt rå John Smith, en rolle han mange gange før har vist at han mestrer til perfektion, og vanen tro hvisker han også det meste af tiden så man har svært ved at høre hvad han taler om! Desuden er hver anden af Bruces replikker usvigeligt "badass" og til sidst bliver det næsten for meget af det gode! Bruce har også lagt en "voice-over" på, hvilket jeg syntes passer fint til den lidt "film-noir"-agtige stil filmen lægger for dagen! Men den ellers fine stemning der præger filmen og den lille flække bliver desværre ofte overrendt af talrige actionscener, der ofte både virker frygtelig banale og urealistiske! Bedste eksempel er nok Bruce Willis' utroligt hårdtslående pistoler af mærket Colt! Den første fyr han nakker flyver det der ligner 10 meter baglæns før han ligger stille, hvilket jo ser vanvittigt godt ud, men ikke just bidrager voldsomt meget til filmens troværdighed! Derudover har Bruce tilsyneladende en milliard skud i hvert magasin og når fakta er, at en Colt 1911 normalt kun har 7 skud i magasinet virker det altså også noget usædvanligt at Bruce kan affyre ca. 60 skud i træk uden at skulle lade!!

Men LMS er ikke blot en actionfætterfilm! Den har også antydninger af at være en halvblods "film-noir", som jeg tidligere har antydet i mit indlæg! For det første møder Bruce en vis "femme-fatale", i form af gangsterbossen Doyles kæreste og desuden er filmens stil henlagt på et univers der nemt kunne ses for halvtreds år siden da "film noir"-en stod stærkest!! Den førnævnte "voice over" bidrager også godt til den i forvejen luskede og beskidte gangsterstemning og minder om computerspillet "Max Payne" kommer hutigt frem igen!

På filmens egne præmisser virker den egentlig ganske udmærket! Stemningen er vældig gennemført, skuespillet er gennemgående vellykket (især leverer David Patrick Kelly en aldeles fin præstation som den lettere ustabile gangsterboss Doyle, mens Christopher Walken desværre tit flyder rundt i baggrunden og det er en skam at man ikke har valgt at give ham lidt mere albuerum til at være "badass", for rollen som Hickey er højst sandsynligt det mest rå i filmen!!) og egentlig fungerer hele herligheden upåklageligt! Men desværre formår de temmelig overdrevede actionsekvenser at ødelægge en del af den gode stemning og Bruce virker også af og til næsten utroværdigt rå og ustoppelig! Derfor lander LMS mellem to stole og selvom intentionerne var gode forbliver filmen ikke mere end et halvhjertet forsøg på at lave en moderne "film-noir"... hvis det da overhovedet var planen!?



"Now, if anything should go wrong, let's not get the law involved...ok?"
- Dr. Nick Riviera