Open the gates, Proximo!

6.0
Jeg så den i biografen først, det er jo efterhånden nogle år siden, men eftersom den blev sent den anden dag vil jeg lige skrive en kærkommen anmeldelse...

Lad det være sagt med det samme: Dette er en af de bedste hollywood film i mands minde! Skuespillet er helt i top fra alle i persongalleriet og filmen er trods længden utrolig spændende, uforudsigelig og man føler ikke at nogle af scenerne i filmen kunne undværes!

Russell Crowe gør det fantastisk i rollen som Maximus, men egentlig syntes jeg filmens stjerne er Phoenix der levere en utrolig præstation som den modbydelige og selviske diktator! Rundt regnet er alle filmens medvirkende virkelig gode og der er ikke noget der mangler her... Connie Nielsen er dog til tider øretæveindbydende, men lad det nu ligge.

Filmen er også en af flotteste produktioner der hidtil er set (i hvert fald den gang i 2000) og man bliver virkelig imponeret er Ridleys genskabning af Rom. Man kan selvfølgelig regne ud og nogle gange også se at det meste er lavet på computer, men det bliver det ikke mindre imponerende af! Filmskaberne havde faktisk også lavet en fjerdedel af coloseum og derefter bare kopieret den så cirklen blev sluttet! Filmen byder også på et væld af forrygende kampe og de er skildret på realistisk vis og man tror virkelig på at livet som gladiator har set sådan ud... og som soldat for rom! Det er jo naturligvis klart at det i virkeligheden var 100 gange værre, men man får ideen af det!

Mange siger filmen slutter sørgeligt fordi den gæve Maximus dør efter et dræbende knivstik i ryggen, men den kunne jo egentlig ikke slutte bedre: Max vil jo gerne møde hans kone og dreng igen og det kommer han til (ser det i hvert fald ud til), han vil ikke være kejser eller det der ligner og det slipper han så for! Der går måske efter min mening lige lovlig meget Hollywood i den da Connie begynder at plapre løs om al verdens heroiske ligegyldigheder, men det er vel den slags de fleste gerne vil have en storfilm som denne til at slutte med, ikke sandt? Men jeg vil da gerne give folk ret i at der er adskillige sørgmodige scener i filmen og al den smukke musik (især til sidst) gør det også svært at lade være med at fælde en tåre... YOU BIG SISSY!!!

Når alt kommer til alt er der altså meget få kritik punkter i filmen her: lydsiden er fænomonal, skuespillet er fantastisk, billedsiden er lige så og spændende er den nu engang også. efter min mening er dette her en milepæl inden for nutidens film og vil i lang tid fremad fortsat være det!
Gladiator