Johnny the pirate!!

5.0
Pirat/familiefilm af den bedste slags! Filmen er bare enormt hyggelig og er af den type film man bare kan se igen og igen... Og selvom den er lang bliver den aldrig kedelig eller ensformig...

Den er vidunderligt lavet og skeletpiraterne ser, jeg ved ikke om man kan sige de ser ægte, men i hvert fald overbevisende ud! Skuespillet er også af høj kaliber og det står Johnny Depp og Geoffrey Rush naturligvis for... Orlando er heller ikke ueffen, men beviser dog ikke det store i denne omgang! Desværre har familiefilm en dårlig vane med altid at have et irriterende kvindemenneske indblandet og filmen her er desværre heller ingen undtagelse! Alt der dårlige ved filmen står Keira Knightley egentlig for så meget skidt er der altså ikke at sige om filmen for hun er måske irriterende og man krummer da næsten også tær hver gang hun forsøger at sige noget sjovt, men det kunne nemt have været værre..

I det hele taget er "Pirates Of The Caribbean" en fuldendt nydelse og beviser bestemt at man aldrig bliver for gammel til film for hele familien som denne her helt bestemt er det! Noget af grunden ligger naturligvis i at Johnny Depp gør et vidunderligt forsøg på at skabe en så atypisk og fimset pirat som overhovedet muligt! Han står som sædvanlig for den bedste skuespilpræstation og det er simpelthen er fryd at se når han løber omkring med hænderne flyvende vildt omkring sig pga. de utrolig løse håndled og selvfølgelig også når han vanen tro snakker med hele kroppen i brug! Filmen er pga. ham rimelig svær ikke at blive underholdt af...
Pirates of the Caribbean - Den sorte forbandelse