Oh no you didn’t!!

1.0
Say It Isn’t So er endnu en amerikansk ungdomsfilm, hvor man satser på at publikum ingen kritisk sans har, så længe vitserne serveres langt under bæltestedet. For Farrelly-brødrene og til dels også Weitz-brødrene fungerer det ganske underholdende og seværdigt, men her ligger der også mere bag vitserne end bare det billige grin, nemlig en god eller sød historie. Say It Isn’t So er et pinlig umorsom biprodukt fra Hollywoods overskudslager, hvor Farrelly-brødrene nok står som producenter, men hverken deres underspillede og raffinerede humor (oftest, ja!) eller respekt og kærlighed for minoriteterne er at finde i denne irriterende dårlige, smagløse og overflødige film.

Debutantinstruktøren J.B. Rogers har fungeret som instruktørassistent på flere Farrelly-film, men på egne ben formår han ikke andet end at bevise hans egen inkompetence og manglende sans for komik. Hovedrolleindehaveren er den absolut talentløse Chris Klein, der kun er tålelig i Matthew Ryan Hoges rørende og poetiske United States of Leland. Til gengæld er Heather Graham altid et kig værd, da hun er ren sukker for øjnene. Hun har nu aldrig været den store skuespiller, men hun besidder en uskyldig sødme, som meget få amerikanske skuespillere kan siges at have. Graham er da også det eneste formidlende omstændighed i denne omgang lort, en ’komedie’ så dum, at man forundres over hvorfor Hollywood stadig insisterer på et begå sådan noget bras.
Sig det er løgn