Ikke just uforglemmelig!

3.0
"The Rookie" er en ganske fin 80'er actionfilm uden dog at have sååååå meget på hjertet! Filmen er en traditionel buddy-comedy og dem plejer jeg normalt at synes om og denne her er heller ikke så langt ved siden af!

Clinten spiller den typiske hårdkogte detektiv der vil have en flok biltyve ned med nakken, men får så Charlie Sheen, som er "The Rookie", til makker og det gør det ikke lige just nemmere for den stakkels Clint! Tempoet er ok og der er da et par gode actionscener til at holde underholdnings-niveauet stangen!! Den imponerer naturligvis ingen steder selvom det dog ser usædvanligt fedt ud da lastbilen med biler på (ja, hvad hedder sådan én egentlig?) vælter og bilerne bliver kastet mod jorden og elegant er det da også når Clinten og Charlie tager plads i en sportsvogn og flyver ud gennem parkeringskælderen med flammer slikkende rundt om anklerne!

Men Sonia Braga er desværre temmelig træls at se og høre på så hun trækker lidt ned, men Eastwoods badass-stil trækker så igen op og når Charlie Sheen så også deltager i løjerne kan det ikke gå helt galt! Bestemt hverken Clint eller Charlies bedste film, (Charlies bedste er efter min mening "Platoon", "Boys next door", "Wallstreet", "Free money" og så er "Hot Shots"-filmene også klassiske spoofs!) men underholdende og actionmættet er den da...



"Alright, Mr. Sun... Gimme what you've got!!"
- Otto-man, "The Simpsons"
Koldt bly og varme øretæver