let kritisabel, men…

3.0
Ungdomsfikseret, men overraskende humoristisk, charmefyldt og forholdsvis sober genfortolkning af Shakespeares ’Trold Kan Tæmmes’. Instruktøren Gil Junger (der senere har forpestet filmverdenen med den terrible og pinlig umorsomme Martin Lawrence ’komedie’ Black Knight) formår at indsætte alle de obligatoriske klicheer, men disse irriterer ikke publikum synderlig meget, da Junger heldigvis ikke lader sin film svælge i højtidelighed, falden-på-halen komik og alt for mange under-bæltestedet vitser.

10 Things I Hate About You er sød og uskyldig eskapisme af den umindeværdige, men dog underholdende slags. Filmen starter ud med en velmenende, om end hamrende overfladisk historie om den unge og værdige knægt (fint spillet af Joseph Gorden-Levitt), der forelsker sig i skolens smukkeste pige (også en udmærket Larisa Oleynik), der dog mere har øjne for en narcissistisk fotomodel, hvis tanker udspringer fra liderlighed. Denne historiedel er muligvis sød og tilpas overromantiseret, men hæver sig ikke over tv-serie niveau. Junger skifter dog gradvist fokus til vildkatten, der skal tæmmes, og her finder vi mere substans og troværdighed i karaktererne. Både Julia Stiles (der spiller meget naturligt) og Heath Ledger fik deres kommercielle gennembrud i denne film, og man kan nemt forstå hvorfor. Kemien mellem de to er rigtig god, og dette er den hovedsaglige seværdighed i 10 Things…, der ellers også har et par gode grin at byde på. Og det skader jo heller ikke at genhøre den rørende smukke klassiker Can’t Take My Eyes of You, selvom den bliver sunget med australsk accent.
10 Things I Hate About You