’I could smell them’ – bvadr

1.0
Jeg må ærligt indrømme, at jeg slet ikke kan forstå jer gamle kendinges, hvad jeg kun kan tolke som umådelig overbærenhed overfor denne films utallige irritationssider, og selvom jeg har vendt og drejet Mark L. Lesters forfærdelige Commando på alle led og kanter, så kan jeg ikke finde bare én formidlende omstændighed, der indikerer snerten af kvalitet eller seværdighed. I må endelige ikke tage det som en kritik, men jeg har altid hadet denne film for dens imbecile og hamrende nedværdigende opfattelse af publikum som stenede zombier, der kritikløst indtager store mængder voldsglorificerende action. Jeg forventede naturligvis intet andet end en tanketom actionbasker, men fik i stedet et hjernedød og gennemført stupidt makværk.

Arnold Schwarzenegger var blevet et kommercielt opsigtsvækkende navn med de drabelige Conan-film, og i Commando fik han for alvor lov til at dominere en film, da han tydeligvis er det eneste trækplaster. At klage over Schwarzeneggers manglende skuespillerevner ville nærmest være hyklerisk, da man ikke kan forvente dette af en mand af hans begrænsede status. Men personligt mener jeg, at han i Commando nærmest overgår sig selv i dilettantisk og prætentiøst spil. De debile replikker serveres med en Shakespeare’sk alvorlighed, og dette bibringer en gennemgående ufrivillig komik, der er det absolut eneste, som løfter Commando op på 1-stjerne karakterskalaen. Indrømmet, den ufrivillige komik har sine momenter (den tåkrummende patetiske indledning, hvor Schwarzenegger og datters forhold etableres er i særdeleshed grinagtig, især scenen hvor de spiser is), men dette kan for mit vedkommende slet ikke redde en film, der er omtrent ligeså kvalitetsfyldt som Nik og Jays lyriske udskejelser.

Actiondelen er hårdtpumpet og overraskende blodig og voldelig, men når hele fundamentet er så hamrende uplausibelt og åndssvagt, græmmes man i stedet for at gribes. Velproduceret dog, især produktionsåret taget i betragtning. Mit had til denne film har intet med fine fornemmelser at gøre, da jeg ikke forventede mere, end filmens præmis lovede at levere, men som den til gengæld ikke gjorde. Måske er det bare en af den slags 80’er-film, hvis charme jeg ikke helt forstår eller værdsætter. Hører sammen med Luis Llosas skandaløs ringe The Specialist til en af de mest pinlige og irriterende actionfilm, jeg nogensinde har set. Men jeg er tilsyneladende ene om min kritiske nedsabling :-)
Commando