Modbydelig og ond
5.0
Hostel er uden diskussion den mest onde og ubehagelige film i lang tid.
Bliv ikke naret af, at filmen første halvdel mest af alt minder om endnu en ulidelig amerikansk teenage komedie med platte kommentarer og bare bryster fra væg til væg. Man fornemmer dog også hele tiden en underliggende uhyggelig stemning, som langsomt bliver mere og mere truende.
Og ca. halvvejs inde i filmen går det løs. Magen til ond, grum og modbydelig stemming skal man lede længe efter. En ting er de grafisk meget eksplicitte torturscener, som overgår det meste tidligere set på film i grusomme påfund. En anden ting er hele stemmingen, hvor man nærmest kan lugte død og fordærv gennem skærmen, men det som virkelig gør filmens genial er, at al ondskaben har rod i mennesket selv. Det er "helt almindelige" mennesker, som fører an i modbydelighederne og ikke et fremmed væsen eller en ondsindet virus, som i Eli Roths tidligere film Cabin Fever. Det gør de grotesk ubehagelige handlinger så meget mere nærværende og så meget værre. Hvordan er et menneske i den grad i stand til at lukke af for andre menneskers desperate beden om nåde? Hvordan er et menneske i den grad i stand til at påfører et andet menneske så megen smerte blot for at få adrenalinen til at pumpe?
Filmens anden halvdel fortjener 6/6 stjerner, mens jeg mener, at Eli Roth godt kunne have sparet en smule på den platte humor i første halvdel, men det er jo også svært at klage over, at skærmen i næsten 45 min er plastret til med meget afklædte og særdeles veldrejede damer. Det ødelægger i hvert fald på ingen måde helhedsoplevelsen af denne geniale horrorfilm, som bestemt ikke er for alle. Er man ikke i forvejen en fan af genren, så er det nok et lidt for ekstremt sted at starte.
Men for fans er der ingen vej tilbage. Se den!!!! Se den!!!!
Bliv ikke naret af, at filmen første halvdel mest af alt minder om endnu en ulidelig amerikansk teenage komedie med platte kommentarer og bare bryster fra væg til væg. Man fornemmer dog også hele tiden en underliggende uhyggelig stemning, som langsomt bliver mere og mere truende.
Og ca. halvvejs inde i filmen går det løs. Magen til ond, grum og modbydelig stemming skal man lede længe efter. En ting er de grafisk meget eksplicitte torturscener, som overgår det meste tidligere set på film i grusomme påfund. En anden ting er hele stemmingen, hvor man nærmest kan lugte død og fordærv gennem skærmen, men det som virkelig gør filmens genial er, at al ondskaben har rod i mennesket selv. Det er "helt almindelige" mennesker, som fører an i modbydelighederne og ikke et fremmed væsen eller en ondsindet virus, som i Eli Roths tidligere film Cabin Fever. Det gør de grotesk ubehagelige handlinger så meget mere nærværende og så meget værre. Hvordan er et menneske i den grad i stand til at lukke af for andre menneskers desperate beden om nåde? Hvordan er et menneske i den grad i stand til at påfører et andet menneske så megen smerte blot for at få adrenalinen til at pumpe?
Filmens anden halvdel fortjener 6/6 stjerner, mens jeg mener, at Eli Roth godt kunne have sparet en smule på den platte humor i første halvdel, men det er jo også svært at klage over, at skærmen i næsten 45 min er plastret til med meget afklædte og særdeles veldrejede damer. Det ødelægger i hvert fald på ingen måde helhedsoplevelsen af denne geniale horrorfilm, som bestemt ikke er for alle. Er man ikke i forvejen en fan af genren, så er det nok et lidt for ekstremt sted at starte.
Men for fans er der ingen vej tilbage. Se den!!!! Se den!!!!
16/04-2006
