Super cool

4.0
Dette er en film, som langt hen af vejen lever på sine flotte billeder og super cool stil. Stilen er gennemført fra ende til anden og Tom Cruise er nærmest personificeringen af cool i denne film. Også Jamie Foxx er rigtig god, således at dette møde mellem to meget forskellige personligheder tager sig troværdigt ud.

Alligevel mangler filmen lige lidt for at komme helt op og ringe. Det dvælende tempo, som på mange måder er en del af filmens kvalitet er også lidt en svaghed, da plotudviklingen til tider står næsten helt stille, ligesom selvsamme plot er en smule forudsigelig.

Filmen skal dog ses, også gerne flere gange, alene pga. de fine skuespillerpræstationer, stilen der er ultra gennemført, og ikke mindst de fede billeder af Los Angeles by night.
Collateral