Hvem har den største gun?

2.0
Filmen Doom har et handlingsforløb, som er nogenlunde lige så kompliceret, som historien i det spil, den er et opkog af. En flok soldater bliver sendt til Mars for at undersøge, hvorfor kontakten til en flok mennesker er gået tabt (hvem sagde Aliens?!!), og de opdager selvfølgelig, at noget er rivende galt.

Min oplevelse af Doom var egentlig nogenlunde positiv. Dette skyldes dog mine meget lave forventninger og ikke filmens kvaliteter i sig selv. Filmen er en omgang fordummende machoaktion med masser af skyderier, klicheagtigt oneliners og tåbelighed på tåbelighed. Min positive overraskelse går på, at jeg egentlig havde forventet, at det hele var endnu værre. For det første er hele 'herligheden' ok produceret. For det andet formår filmen næsten hele vejen igennem at holde et højt tempo. For det tredje er monstrene ikke så slemme, som de kunne have været og for det fjerde har filmen en masse sjove og fede henvisninger til spillet, som taler til nostalgien i folk, som har spillet spillet.

Men selv de nævnte plusser samt den positive indstilling kan ikke redder filmen. Doom ER en RINGE film. Skuespillet er elendigt, specialt The Rock er helt forfærdelig (synes ellers blandt andet, at han gør det ok i Be Cool), og indenfor genren findes læssevis af film, som er bedre, selvom den gør sit for at stjæle med arme og ben.

Sæt dvden i maskinen med lave forventninger, så får du faktisk en ok oplevelse, men tror du, at her er et nyt sci-fi-mesterværk til samlingen bliver du ualmindelig skuffet.
Doom