Very nice!!
5.0
Dette er, vist ikke årtiets, så i hvert fald årets sjoveste film. Den kazakhstanske reporter Borats tour de America er en samfundssatirisk latterfrakaldende vulkan i fuld udbrud og en komedie som ingen anden.
Filmen spiller på (det amerikanske) folks fordomme om dette og hint, ligesom den spiller på alle andres fordomme om amerikanerne og det amerikanske samfund. Hele vejen igennem kører de komiske sekvenser med åben pande og 110 km/t, hvor Borat med sin åbenlyse mangel på situationsfornemmelse får fornærmet alle og enhver på sin vej ved ikke bare at træde over linjen, men ved at løbe over den og aldrig se sig tilbage.
Sacha Baron Cohen er genial som Borat, og tvivlen om hvorvidt figuren kunne holde i spillefilmslængde bliver gjort til frygtelig skamme. Jeg grinede fra første minut og griner stadig, når jeg tænker på filmen. Specielt filmens klimaks med den utroligt frastødende og forudroligende lange fight mellem en nøgen Borat og hans nøgne og stærkt overvægtige producer er noget af det sjoveste, jeg mindes at have set nogensinde.
Filmen spiller også genialt på, at vi som publikum hele tiden er i tvivl om, hvorvidt hele molevitten er iscenesat til mindste detalje, eller om Borat virkelig taler med helt almindelige og uindviede personer. Denne tvivl gør, at man konstant sidder og grummer tæer, så Borat igen og igen overgår sin forrige pinlighed.
Det semidokumentaristiske udtryk blandet med en rimelig provokerende politisk dagsorden (dog aldrig så endimensionelt som i fx Michael Moores film) gør filmen ualmindelig seværdig på flere niveauer, så selvom meget af det, som foregår på skærmen forekommer særdeles plat, så nærmer det sig mere det geniale end det intetsigende.
Se den og får årets bedste grin. Komedier er normalt ikke min stærke side, men i de 84 min. filmen varede måtte jeg overgive mig totalt og bare lade lattermusklerne arbejde på fuld drøn.
Filmen spiller på (det amerikanske) folks fordomme om dette og hint, ligesom den spiller på alle andres fordomme om amerikanerne og det amerikanske samfund. Hele vejen igennem kører de komiske sekvenser med åben pande og 110 km/t, hvor Borat med sin åbenlyse mangel på situationsfornemmelse får fornærmet alle og enhver på sin vej ved ikke bare at træde over linjen, men ved at løbe over den og aldrig se sig tilbage.
Sacha Baron Cohen er genial som Borat, og tvivlen om hvorvidt figuren kunne holde i spillefilmslængde bliver gjort til frygtelig skamme. Jeg grinede fra første minut og griner stadig, når jeg tænker på filmen. Specielt filmens klimaks med den utroligt frastødende og forudroligende lange fight mellem en nøgen Borat og hans nøgne og stærkt overvægtige producer er noget af det sjoveste, jeg mindes at have set nogensinde.
Filmen spiller også genialt på, at vi som publikum hele tiden er i tvivl om, hvorvidt hele molevitten er iscenesat til mindste detalje, eller om Borat virkelig taler med helt almindelige og uindviede personer. Denne tvivl gør, at man konstant sidder og grummer tæer, så Borat igen og igen overgår sin forrige pinlighed.
Det semidokumentaristiske udtryk blandet med en rimelig provokerende politisk dagsorden (dog aldrig så endimensionelt som i fx Michael Moores film) gør filmen ualmindelig seværdig på flere niveauer, så selvom meget af det, som foregår på skærmen forekommer særdeles plat, så nærmer det sig mere det geniale end det intetsigende.
Se den og får årets bedste grin. Komedier er normalt ikke min stærke side, men i de 84 min. filmen varede måtte jeg overgive mig totalt og bare lade lattermusklerne arbejde på fuld drøn.
03/12-2006
