Kommunikationssvigt
5.0
Alejandro González Iñárritu har efterhånden gjort det til sit speciale at lave tunge, indlevelseskrævende og skæbneflettende menneskelige dramaer, hvor man som tilskuer hives med ned i en spiral af uheld, menneskelig forfald og hårde prøvelser. Og som i sine to forgående film, så gør han det i Babel fremragende og medrivende.
Overordnet anvender Alejandro González Iñárritu fire sammenflettede fortællinger til at vise, hvor galt det kan gå og hvilke menneskelige konsekvenser det har, når kommunikationen mellem mennesker både i de nære forhold og over store afstande svigter. De fire historier, eller skæbnefortællinger om man vil, fungere glimrende hver for sig, og at de så elegant flettes sammen og er determinerende for hinanden gør bare filmen endnu bedre. Man rives med af de triste fortællinger, hvor de forskellige hovedpersoners vej ned af uheldets og skæbens tunge vej skildres intens, og smerten brænder ud igennem lærredet.
Filmen er sit budskab og sine virkemidler meget bevidst, men det gør ikke filmen dårligere. De lange dialogfrie sekvenser, hvor billederne får lov at tale for sig selv med den smukke men truende guitar som underlægning er simpelthen genialt sat i scene.
At samtlige skuespillere mere end overbeviser må også langt hen af vejen tilskrives instruktøren. Den ene præstation er mere overbevisende end den anden, og ligeledes er det imponerende så godt, at to store hollywoodnavne integreres i historie på lige fod med de øvrige i filmen uden, at det virker malplaceret. Man tænker ikke over, at de er stjerner, mens resten er mindre kendte.
En fejende flot, medrivende og tankevækkende film, som fortjener en eller flere af de Oscarstatuetter den er nomineret til. En film der kræver meget af publikum, hvis de skal have fuldt udbytte, men som til gengæld også giver meget igen.
Overordnet anvender Alejandro González Iñárritu fire sammenflettede fortællinger til at vise, hvor galt det kan gå og hvilke menneskelige konsekvenser det har, når kommunikationen mellem mennesker både i de nære forhold og over store afstande svigter. De fire historier, eller skæbnefortællinger om man vil, fungere glimrende hver for sig, og at de så elegant flettes sammen og er determinerende for hinanden gør bare filmen endnu bedre. Man rives med af de triste fortællinger, hvor de forskellige hovedpersoners vej ned af uheldets og skæbens tunge vej skildres intens, og smerten brænder ud igennem lærredet.
Filmen er sit budskab og sine virkemidler meget bevidst, men det gør ikke filmen dårligere. De lange dialogfrie sekvenser, hvor billederne får lov at tale for sig selv med den smukke men truende guitar som underlægning er simpelthen genialt sat i scene.
At samtlige skuespillere mere end overbeviser må også langt hen af vejen tilskrives instruktøren. Den ene præstation er mere overbevisende end den anden, og ligeledes er det imponerende så godt, at to store hollywoodnavne integreres i historie på lige fod med de øvrige i filmen uden, at det virker malplaceret. Man tænker ikke over, at de er stjerner, mens resten er mindre kendte.
En fejende flot, medrivende og tankevækkende film, som fortjener en eller flere af de Oscarstatuetter den er nomineret til. En film der kræver meget af publikum, hvis de skal have fuldt udbytte, men som til gengæld også giver meget igen.
18/02-2007
