Veltimet situationskomik

4.0
Meet the parents er en vellykket og super morsom feelgood komedie over en skabelon så klichefyldt, at man overraskes særdeles positivt over resultatet.

En ung mand skal for første gang møde sine nye svigerforældre og alt går galt. Så kort kan hovedlinjerne i plottet fortælles og alligevel formår Jay Roach med hjælp fra et oplæg hold skuespillere at få en på alle måder vellykket komedie ud af det. Det er en præstation i sig selv. Oven i købet skabes en perfekt feelgood stemning uden at det på noget tidspunkt bliver klamt.

Meet the parents lever i kraft af tre ting: 1) En perlerækker af enkelstående scener, der er hylemorsomme. 2) En rød tråd, hvor man langsomt fatter sympati for næsten samtlige personer i filmen og 3) en række skuespillerpræstationer, der sidder lige i øjet. Ben Stiller, der 9 ud af 10 gange er sjov i mine øjne, er perfekt castet, som den evigt uheldige svigersøn, der vil det så godt, men kommer galt afsted. Både mimikken og replikkerne er ramt perfekt. De Niro viser her, at han kan spille komedie og endda til UG+. Lige i øjet er også Owen Wilson, som en særdeles slibrige men alligevel sympativækkende eks-kæreste.

Filmen kan dog ikke se sig fri af et par svagheder. Enkelte scener bliver simpelthen for platte og falder udenfor konceptet. Bedste eksempel er katten på toilettet. For mig at se en total unødvendig scene, som bryder den fine rytme af troværdige sjove scener. Styrken er ellers netop, at de sjove scener er sjove unden at være letkøbte og latterlige.

Alt i alt dog en særdeles velfungerende komedie, hvor man underholdes glimrende fra start til slut. Filmen indeholder ikke mange filmiske genistreger eller nyskabelser, men masser af situationskomik med perfekt timing. Indenfor genren er den langt langt over gennemsnittet. 4 store stjerner herfra.
Meet the Parents