Kinetisk actionbuffet tilberedt i Hollywood
5.0
Efter et par knapt så mindeværdige forsøg i Hollywood - Hard Target og Broken Arrow - leverer John Woo med Face/Off en marathon bedrift af actionbasker. Filmen er plastret til med alle Woos kendetegn; smukke nærmest balletagtige actionscener, eksplicit vold, slowmotionbrug ca. hver 3. min, hvide duer og man kunne blive ved. Woos indiskutable talent for at sammesætte overdrevne actionscener kombineret med intense og for genren fremragende præstationer af to store Hollywoodnavne giver os en actionfilm, som sent vil gå i glemmebogen.
Hele setup'et med de to dødsrivaler på hver side af loven, som bytter identitet - eller rettere ansigt - er ikke specielt troværdig, men æder man præmissen, så byder filmen på en særdeles medrivende og spændende historie, hvor store emner som identitet, kærlighed og venskab behandles med nogenlunde troværdighed midt i alle actionløjerne.
Og det er primært i actionsekvenserne, at Woos film finder sin berettigelse. Men det er til gengæld også action i verdensklasse. Der bydes på flere scener, hvor man bare sidder og smæsker sig i imponerende billeder, hvor kuglerne flyver om ørerne på en, og hvor Woo brillierer med en idérigdom, som få eller ingen anden actioninstruktør gør bedre. Fx er scenen med dobbelspejlet så gennemført, at det er en fryd, mens filmen klimaks er en 15 min langt adrenalininsprøjtning. Her kan man måske nok indvende, at skyderierne i kirken er lige vel meget inspireret af finalen i Woos egen The Killer.
At actionerscenerne nok er Face/Off's attraktion nr. 1 holder ikke Cage og Travolta fra at levere to superpræstationer i rollerne, som de to mænd skifter identitet og jager hinanden. Specielt er Cage god i rolle som psykopaten Castor Troy. Vildskaben lyser ud af øjene på ham.
Filmen kan kritiseres for sin vildt usandsynlige historie, men selve idéen med ansigtbytterierne er så fed, at man æder den råt. Til gengæld æder man ikke de sidste fem min råt. De er for sukkersøde og upassende ift. filmens øvrige ret hårdtpumpede actionunivers.
Alt i alt en af de fedeste actionfilm fra 90ernes, hvor der rent faktisk også er en del kød på både figurer og historie. Dette er den eneste af Woos amerikanske film, som tåler sammenligning med hans Hong Kong produktioner. Og måske gør de amerikanske skuespillere og den større pengepung, at Face/Off måske næsten sniger sig fordi hans tidligere produktioner. I hvert fald flyver de mere end to timer afsted i næsten samme tempo som de adskillige tusind kugler, der affyres i filmen.
Hele setup'et med de to dødsrivaler på hver side af loven, som bytter identitet - eller rettere ansigt - er ikke specielt troværdig, men æder man præmissen, så byder filmen på en særdeles medrivende og spændende historie, hvor store emner som identitet, kærlighed og venskab behandles med nogenlunde troværdighed midt i alle actionløjerne.
Og det er primært i actionsekvenserne, at Woos film finder sin berettigelse. Men det er til gengæld også action i verdensklasse. Der bydes på flere scener, hvor man bare sidder og smæsker sig i imponerende billeder, hvor kuglerne flyver om ørerne på en, og hvor Woo brillierer med en idérigdom, som få eller ingen anden actioninstruktør gør bedre. Fx er scenen med dobbelspejlet så gennemført, at det er en fryd, mens filmen klimaks er en 15 min langt adrenalininsprøjtning. Her kan man måske nok indvende, at skyderierne i kirken er lige vel meget inspireret af finalen i Woos egen The Killer.
At actionerscenerne nok er Face/Off's attraktion nr. 1 holder ikke Cage og Travolta fra at levere to superpræstationer i rollerne, som de to mænd skifter identitet og jager hinanden. Specielt er Cage god i rolle som psykopaten Castor Troy. Vildskaben lyser ud af øjene på ham.
Filmen kan kritiseres for sin vildt usandsynlige historie, men selve idéen med ansigtbytterierne er så fed, at man æder den råt. Til gengæld æder man ikke de sidste fem min råt. De er for sukkersøde og upassende ift. filmens øvrige ret hårdtpumpede actionunivers.
Alt i alt en af de fedeste actionfilm fra 90ernes, hvor der rent faktisk også er en del kød på både figurer og historie. Dette er den eneste af Woos amerikanske film, som tåler sammenligning med hans Hong Kong produktioner. Og måske gør de amerikanske skuespillere og den større pengepung, at Face/Off måske næsten sniger sig fordi hans tidligere produktioner. I hvert fald flyver de mere end to timer afsted i næsten samme tempo som de adskillige tusind kugler, der affyres i filmen.
16/04-2007
