'Agent Amnesia'

4.0
Showet starter på en udelandsk fiskerbåd midt ude på det åbne, blå hav. Her får dens besætning øje på en tilsyneladende omkommet mand, der med ryggen mod himlen, sejler rundt i havet. Fiskerne hiver ham op derfra, og begynder straks at undersøge liget nærmere. Lægen på fiskekutteren kan hurtigt konstatere, at der er tale om mord, da adskillige kugler sidder plantet i mandens ryg. Han (lægen) fjerner dem sikkert, hvorefter den ukendte mand pludseligt vågner for at konstatere, at han ikke husker noget fra hverken skudepisoden, eller i det hele taget fra hans liv.

Og herfra påbegynder Jason Bourne jagten efter sin sande identitet. En jagt, der kunne have været langt mere interessant, end det ordinære 'agent-sjov', det desværre går hen og bliver. Spørgsmålet om Bournes identitet er et forholdsvis forudsigeligt et af slagsen, uden de vanvittige 'u-turns' i historien, som vi f.eks. kender fra 'The Usual Suspects'.
Men en sammenligning med en sådan klassiker ville nu også være grundlæggende tarvelig, da den - og andre indviklede topfilm i dens genre og stil - er mere ambitiøs i næsten alle filmiske og historiemæssige facetter.
Dér hvor Bourne-trilogien - inkluderet denne den første i serien - står stærkest er uden tvivl i de virkefulde actionscener, hvor der - for at bruge et godt gammeldags udtryk - ikke er sparet på krudtet (i visse tilfælde i bogstaveligste forstand). Det er ikke synderligt nyskabende action, men i form af biljagter, intense 1 mod 1 slagsmål og nervepirrende skudepisoder, alt sammen udført til perfektion, får vi, det vi - forholdsvist beskedent - kræver en hverdagsaften (mandag-torsdag selvfølgelig), hvor man til tider bare har lyst til at hygge sig med en god, gedign actionfilm, som 'The Bourne Identity' sagtens kan prale af at være.

Historien om Jason Bourne (part 1) er ikke nogen storfilm - dertil mangler den overraskelsemomenter og en solid bunke originalitet. Dog er der alligevel en masse underholdning at hente i form af fremragende action- og agentscener, hvor Matt Damon demonstrerer dele af sit store potentiale.
Kan anbefales til en hverdagsaften, hvor man ikke er i 'Von trier-humør'.
Manden uden navn