50 Cent and not a penny more

1.0
Efter den store kritiker- og kunstneriske succes med den semi-selvbiografiske skildring over den hårdt prøvede hvide rapper Eminens liv, var det kun et spørgsmål om tid, før den ungdomsappellerende musikkanal Mtv ville gentage succesen med en anden af tidens modeluner. Valget faldt på Eminens protegé, den fuldstændig talentløse, monotone og patetisk machoprægede Curtis Jackson med aliaset 50 Cent, der havde opbygget en trofast hiphopkarriere via sin hårdtslående fremtoning og et notorisk rygte om, at han var blevet skudt ni gange og overlevet til at fortælle om det. Essensen af den amerikanske drøm om at klatre fra slummen op ad den succesrige rangstige var at finde i Jacksons selvpostulerede fortid, og med dette som udgangspunkt forsøger den anerkendte instruktør Jim Sheridan (In America og My Left Foot) at fortælle en medrivende historie om en talentfuld herre, der ikke kan undvige sine fatale omstændigheder og blomstre. Hvor Curtis Hansons forbavsende sobre og velkomponerede 8 Mile havde en socialrealistisk kant og en subtil dramatisering, er Get Rich or Die Tryin´ (fuldstændig debil titel og tese) intet andet end et selvophævende fiktionaliseringsmakværk, der med sin fragmenterede og kapitulerende iscenesættelse og ekstrem pauvre manuskript heldigvis har erhvervet sig al den høvl, som den så berettiget fortjener.

Omdrejningspunktet er Jacksons hårde og traumatiserende opvækst (karikeret som ind i helvede), hvor moderen myrdes i det kolde narkomiljø og faderen er ukendt. Sheridan forsøger ivrigt at kortlægge et psykologisk fundament for Jackson og hans adfærd, men plausibiliteten er ikke-eksisterende og intelligensen ligeså. Ligesom i sin musik, glamouriserer 50 Cent sig selv til en nærmest guddommelig status, men faktum er, at hans historie (og musik for den sags skyld) er ganske kedsommelig og uophidsende. Jackson er som skuespiller selv ekstrem mangelfuld, og man skal lede længe efter så uekspressivt et ansigt, der vistnok aldrig tager tingene helt alvorlige. Dramaturgien springer panisk fra det ene dødsmærkede skyderi til det andet, og den påtagede råhed og selvfede er intet andet end lattervækkende. Chokmomenterne udebliver, da filmen udvikler sig til at blive et regulært skydeorgie uden mening eller sammenhæng, og den stærke inspiration hentet fra voldens mester, Scorsese, er mere kopierende end uafhængig.

I birollerne lyser øjeblikkets mest intensitetsbegavede skuespiller Terrence Howard strålende op i en indifferent birolle, men ligesom andre må han kæmpe en ufrugtbar kamp mod højst ulogiske dialoger og overfladisk karakterpsykologi, der udgøres af billige og letkøbte tricks, som en mester som Sheridan burde have undveget kompetent. Get Rich or Die Tryin´ er et miserabelt plagiat af den langt mere vellykkede 8 Mile, og filmen understreger intet andet end at 50 Cent er en af nutidens mest selvcentrerede og ufrivilligt komiske stjerner, der absolut intet har på hjertet andet end en transparent gangsterattitude.
Get Rich or Die Tryin'