Martins melankolske moment

3.0
Subtil og indsigtsfuld underspillet drama med komiske undertoner, baseret på en roman af den famøse komiker Steve Martin, der selv har adapteret sit værk til spillefilmsscenen. Instruktøransvaret er lagt i hænderne på den filmisk forholdsvis uprøvede Anand Tucker (der udover en stor del tv-serier kun har begået det fine drama Hilary and Jackie), der iscenesætter Martins modne og begavede manuskript med en ømtålelig sensitivitet og et detaljerigt øje, men helheden fejler desværre en smule, da fortællingen er for vag og den simple meditation over den aparte kærlighed simpelthen ikke har nok fylde til halvanden time.

Shopgirl indledes med en imponerende trackingtur rundt i et amerikansk stormagasin, hvor skønhedskonsumermentaliteten udfoldes i fuldt flor. Vi ender på en anonym pige, som Martins rolige voice-over beretter er endnu en af den slags menneskelig potentialespilde, der sidder fast i et passiviserende job. Shopgirl har indledningsvis anstrøget af et moderne eventyr, hvor prinsen på den hvide hingst kommer pigen til undsætning og redder hende fra livets trivialiteter med den enbårne kærlighed. Martin har dog en langt mere realistisk og dagligdagspoetisk agenda, hvilket ses igennem pigens (der spilles med en tilpas mængde distræthed af Claire Danes) første møde med en ukronet absurditetskonge, fornemt portrætteret af talentfulde Jason Schwartzman. Deres første møde er originalt skrevet med herlig excentriske dialoger og en diskret indsigt udi fremmedes akavethed overfor hinanden. Desværre ligger filmen dog her toner an, som den ikke kan spille, og den insisterende excentriskhed samt den lidt kryptiske karaktermotivation distancerer publikum en smule. Heldigvis skifter Martin og Tucker dog vognbane i filmens anden halvdel, hvor vi serveres for en meget melankolsk og psykologisk fascinerende kærlighedsfortælling, hvorigennem en distingveret, ældre herre gør kur til Danes. Han spilles formfuldendt af Martin selv, der for et øjeblik genopretter fordums respekt med en følelsesrig præstation som materiel velhavende, men emotionel indelukket rigmand, der for sent indser, at Danes ikke bare er et skønhedsprodukt. Hvis en stærkere fokus var blevet holdt udelukkende på Danes og Martins tragikærlighedsfortælling, og ingen svinkeærinder som eksempelvis et unødvendigt subplot om Schwartzmans modenhedsrejse med et rockband, ville Shopgirl fremstår som en langt mere imponerende og følelsesmæssig eftertrykkelig film, da de sanselige øjeblikke og kunstneriske tiltag så sandelig er til stede. Alligevel er Shopgirl et sympatisk og på flere punkter vellykket forsøg på en original kærlighedshistorie, og de tre store stjerner kommer med et anbefalelsesværdigt bagslag.
Shopgirl