Snigende supersuspense
4.0
Robert Zemeckis har med What lies beneath lavet en klassisk gyser af den slags som langsomt men sikkert sniger sig op under huden på en. Det er mesterlig suspense ala Hitchcock krydet med en række mere moderne chokeffekter, der dog nedtones og leveres i perfekte små doser.
Filmen ligger ud med en ramme ala Hitchcock klassiker Rear window med Michelle Pfeiffer, der i sin ensomhed i et stort mørkt hus kaster sin nysgerrighed på nabomandens mistænktelige opførsel. Denne historie kombineres dog fra starten med en mere metafysisk ramme, da den nervøse og usikre Claire (Pfeiffer) begynder at høre stemmer og se spøgelser i det store tomme hus.
Begge ovenstående plots etableres hurtigt og sammenvævet, og mens filmen sniger sig langsomt frem lægges flere og flere subplots ind, historien twistes troværdigt et par gange, altsammen sideløbende med at de centrale figurer præsenteres troværdigt og indlevende.
What lies beneath har primært to store styrker. For det første leverer især Michelle Pfeiffer en superpræstation. Man føler med hende, selvom kæden er lige ved at hoppe af for hende, og hun udstråler ægte frygt igennem det meste af filmen. Det er med til at gøre de skræmmende øjeblikke endnu mere skræmmende. Og her ligger filmens anden store styrke. Den ER nemlig skræmmende eller godt gammeldags uhygge om man vil. Zemeckis formår at skabe en lang række af hårrejsende scener uden de store armbevægelser og bombastiske effekter. Men man sidder helt ude på kanten af sofaen i flere scener og chokeffekter virker.
Plottet vendes på hovedet flere gange undervejs, og dette gør, at interessen for filmen bevares selvom tempoet er rimelig roligt.
What lies beneath er et af de seneste mange års bedste forsøg i den klassiske gysergenre - sammen med The Others - hvor det er gyset fremfor eksplicit ondskab og brutalitet, der er i højsædet. Zemeckis beviser atter sit talent, og at han kan levere klassefilm indenfor enhver genre. 4 store stjerner.
Filmen ligger ud med en ramme ala Hitchcock klassiker Rear window med Michelle Pfeiffer, der i sin ensomhed i et stort mørkt hus kaster sin nysgerrighed på nabomandens mistænktelige opførsel. Denne historie kombineres dog fra starten med en mere metafysisk ramme, da den nervøse og usikre Claire (Pfeiffer) begynder at høre stemmer og se spøgelser i det store tomme hus.
Begge ovenstående plots etableres hurtigt og sammenvævet, og mens filmen sniger sig langsomt frem lægges flere og flere subplots ind, historien twistes troværdigt et par gange, altsammen sideløbende med at de centrale figurer præsenteres troværdigt og indlevende.
What lies beneath har primært to store styrker. For det første leverer især Michelle Pfeiffer en superpræstation. Man føler med hende, selvom kæden er lige ved at hoppe af for hende, og hun udstråler ægte frygt igennem det meste af filmen. Det er med til at gøre de skræmmende øjeblikke endnu mere skræmmende. Og her ligger filmens anden store styrke. Den ER nemlig skræmmende eller godt gammeldags uhygge om man vil. Zemeckis formår at skabe en lang række af hårrejsende scener uden de store armbevægelser og bombastiske effekter. Men man sidder helt ude på kanten af sofaen i flere scener og chokeffekter virker.
Plottet vendes på hovedet flere gange undervejs, og dette gør, at interessen for filmen bevares selvom tempoet er rimelig roligt.
What lies beneath er et af de seneste mange års bedste forsøg i den klassiske gysergenre - sammen med The Others - hvor det er gyset fremfor eksplicit ondskab og brutalitet, der er i højsædet. Zemeckis beviser atter sit talent, og at han kan levere klassefilm indenfor enhver genre. 4 store stjerner.
09/06-2007
