Hvis bare manuskriptet var brændt...

2.0
Ghost Rider er endnu en i den snart uendelig række af Marvelfilmatiseringer, som nærmest er skyllet ind over Hollywood de seneste år. Og filmen om djævlens dusørjæger er den ringeste hidtil med en rodet handling og blanding af forsøg på dyb kærlighed og totalt overdrevne CGI-effekter.

Netop effekterne er dog filmens største attraktion, idet der bydes på flere flotte billeder, hvor farverige scenerier fylder i højt tempo hen over skærmen. Selve Ghost Rider er dog så tydelig en CGI-effekt, at det er umuligt at tage filmen seriøst. Men til filmens forsvar kan man tilføje, at den heller ikke vil tages seriøst... i hvert fald ikke hele tiden.

Og her ligger filmens største svaghed. Den roder rundt imellem slapstik-humor, kærlighedshistorie, tegneserieslagsmål, religiøse temaer og hårdpumpede actionscener. Den får aldrig rigtig ben af stå på, og det hele virker meget ligegyldigt og meget lidt medrivende. Efter 2 timer er man fuldstændig ligeglad med, hvem der dør, hvem der lever, hvem der er de gode og hvem der er de onde. Eneste lille kick er de lejlighedsvis flotte billeder.

Nicolas Cage er egentlig tilpas psyko nok og udfylder sin rolle glimrende. Problemet er, at rollen er skrevet håbløst ringe. Eva Mendes giver os i det mindste lidt at kigge på, når der ikke er flammer på hele skærmen.

Alt i alt en ringe og mislykket film. Der er flere gange i filmen optræk til noget godt, men så vælter en eller anden umotiveret scene læsset igen. Hvis man virkelig parkerer hjernen på standby kan filmen lige tåle et gennemsyn, men tro mig, så vil du heller aldrig have lyst til at se den igen.

Ghost Rider