Eksplosiv Mortensen i afdæmpet mafiafortælling
5.0
For anden gang viser David Cronenberg og Viggo Mortensen er de er en særdeles sprændfarlig og yderst seværdig cocktail. Cronenberg bliver stadig mere mainstream, men hans nyeste film rummer som altid et mørkt og dystert element, og atter spiller volden og det menneskelige legeme en stor rolle i den cronenberg'ske fortælling.
Fortællingens to ben om imigranten Anna (Naomi Watts) og den russiske mafia i London med Mortensens Nickolai som omdrejningspunkt flettes langsomt sammen i et dvælende tempo, som eksploderer fra tid til anden. Karaktererne bygges langsomt op, og heri ligger filmens største styrke. Figurerne bliver nemlig vedkommende og deres udvikling derfor interessant. Især Viggo Mortensen brænder igennem lærredet med endnu en superpræstation. Hans figur er perfekt underspillet rummende en mørk hemmelig side og en eksplosiv aggressivitet. Selvom historien starter i Naomi Watts selskab er det den underkuede mafiachaufførs udvikling og kamp, som overtager og bliver filmens mest interessant plot.
At kæde Cronenberg og mainstream sammen er måske ikke helt fair. Hans film er som altid helt hans egen. Den er langsomt opdykket, og nærmest ubemærket bliver man suget ind i det russiske mafia-univers. Filmen er dialog-båret, men samtidigt ligger meget af filmens fortælling i ansigterne hos karaktererne. Sorg, glæde, forfærdelse, hævnlyst og undertrykt kærlighed. Det er mesterligt. At filmen flere steder også bærer det cronenberg'ske kendetegn med eksplicitte voldseksplosioner midt i en ellers rolig scener, må skræmme mange ikke indviede Cronenberg-kendere. Volden er som altid rå og ikke flot og poleret.
Cronenberg har skabt en film som sidder i kroppen længe efter biografen er forladt. De menneskelige aspekter og fortællinger borer sig ind i hovedet på en og efterlader et varrigt indtryk. Filmen rummer ikke megen tempo og overraskelse, men derimod suverænt skuespil og gribende skæbner. Eastern Promises er muligvis en film man først for alvor kan bedømme ved anden eller tredje gennemsyn - som de fleste Cronenbergfilm - men jeg tager chancen og smider 5 stjerner efter suveræne Mortensen.
Fortællingens to ben om imigranten Anna (Naomi Watts) og den russiske mafia i London med Mortensens Nickolai som omdrejningspunkt flettes langsomt sammen i et dvælende tempo, som eksploderer fra tid til anden. Karaktererne bygges langsomt op, og heri ligger filmens største styrke. Figurerne bliver nemlig vedkommende og deres udvikling derfor interessant. Især Viggo Mortensen brænder igennem lærredet med endnu en superpræstation. Hans figur er perfekt underspillet rummende en mørk hemmelig side og en eksplosiv aggressivitet. Selvom historien starter i Naomi Watts selskab er det den underkuede mafiachaufførs udvikling og kamp, som overtager og bliver filmens mest interessant plot.
At kæde Cronenberg og mainstream sammen er måske ikke helt fair. Hans film er som altid helt hans egen. Den er langsomt opdykket, og nærmest ubemærket bliver man suget ind i det russiske mafia-univers. Filmen er dialog-båret, men samtidigt ligger meget af filmens fortælling i ansigterne hos karaktererne. Sorg, glæde, forfærdelse, hævnlyst og undertrykt kærlighed. Det er mesterligt. At filmen flere steder også bærer det cronenberg'ske kendetegn med eksplicitte voldseksplosioner midt i en ellers rolig scener, må skræmme mange ikke indviede Cronenberg-kendere. Volden er som altid rå og ikke flot og poleret.
Cronenberg har skabt en film som sidder i kroppen længe efter biografen er forladt. De menneskelige aspekter og fortællinger borer sig ind i hovedet på en og efterlader et varrigt indtryk. Filmen rummer ikke megen tempo og overraskelse, men derimod suverænt skuespil og gribende skæbner. Eastern Promises er muligvis en film man først for alvor kan bedømme ved anden eller tredje gennemsyn - som de fleste Cronenbergfilm - men jeg tager chancen og smider 5 stjerner efter suveræne Mortensen.
29/09-2007
