Klichernes holdeplads

3.0
"Det var en mørk og stormfuld aften..." Nej det er ikke The Julekalender, men derimod James Mangolds Identity, som sidder i dvdmaskinen. Men mørket og stormen er bestemt ikke den eneste kliche i genren vi præsenteres for i en film, som gerne vil være original og overraskende, men taber det meste på gulvet i et lidt for konstrueret manuskript.

Identity er i udgangspunktet en klassisk "who did it" film, og især i filmens første tredjedel, synes jeg, at den fungerer ganske udmærket. Men da tingene sande sammenhæng går op for en, smuldrer spændingen mellem fingrene på instruktøren. Hvem der dør forkommer ligegyldigt, men mere fatalt er man næsten ligeglad med at finde morderen.

Skuespillerholdet gør dog sit til, at man aldrig keder sig i løbet af den prisværdigt korte spilletid. Med John Cusack og Ray Liotta i spidsen spilles så troværdigt, som det nu er muligt med de papirtynde og klichefyldt karaktere. Også filmens design virker - på trods af klassiske virkemidler - overbevisende.

Med filmens indledning var lagt op til en rigtig fed og spændende film, men kombinationen af massemorder og skizofreni i en og samme person, som smadrer spændingen totalt, hiver Identity ned på det middelmådige niveau, som den så bevidst forsøger at hæve sig over. En potentiel vinder bliver en halvfesen taber.
Identity