Animerede vikinger i både fysisk og moralsk kamp

Beowulf er intet mindre end ældgammel vikingehistorie fortalt med den nye nyeste indenfor filmteknik. Rigtige skuespillere som optræder i animerede udgiver giver os den actionfyldte historie om den danske vikingehelt Beowulf, som besejrer det onde selv, men samtidigt også kæmper sin egen indre moralske kamp.

Beowulf skal først og fremmest ses for sit visuelle udtryk, hvor Robert Zemeckis langt hen af vejen formår at udnytte det visuelle potentiale, som ligger i, at kan ikke skal lade sig begrænse af virkelighedens fysiske regler. Vi får en masse smukke, flydende og imponerende "kamerature" både i store flotte panoreringer og i mindre detaljer. Specielt filmens store actionscener imponerer med fart og fantasi i den visuelle afvikling. Filmens første monster Grendel er den største visuelle bedrift, men også dragen i sidste del af filmen er rigtig flot.

Selve fortællingen om Beowulf - og dermed filmen - gøres mere menneskelig ved at sætte Beowulf i et moralsk dilemma, som rækker ud over helterollen. Missionen lykkes delvis, men hæmmes af det som er filmens største svaghed. Nemlig at man har svært ved at anerkende figurerne som mennesker af kød og blod, og filmens koncept på en måde sætter sig mellem to stole. Fuldt ud animerede film accepteres, da man ved, at det er ren "tegnefilm", men når karaktererne er så virkelighedstro, og så alligevel ikke, så er det svært at abstrahere fra den kendsgerning, at ansigterne ser underligt livløse ud.

Beowulf er alt i alt et festligt og underholdende eventyr med masser af visuelle lækkerier, men rigtigt følelsesmæssigt grebet bliver man aldrig, selvom filmen forsøger sig med et mere følelsesmæssigt orienteret menneskeligt drama. Idéen er dog så spændende og nyskabende, at det bestemt ikke er det sidste vi har set til denne type film... og måske heller ikke til Beowulf, som lige sniger sig op på 4 stjerner.