Bourne på John Woo'sk
3.0
At hverken John Woo eller fiktive Jason Bourne har levet forgæves kan ses i indspilningen af monster hitspillet Hitman. Historien - og visse dele af filmens score - er så tydeligt Bourne inspireret, at det nærmer sig plagiat, mens det Woo'ske fingeraftryk viser sig i de fleste actionscener, hvor der hverken spares på krudt og kugler eller brugen af slow motion.
Men er det så noget skidt? Ja, originalitet er der ikke meget af i filmen, men der er så meget knald på, at det er svært ikke at føle sig nogenlunde underholdt. Filmen har helt klart sin store force i de mange actionscener, hvor mennesker, bygninger og andet godt bliver skudt fuldstændigt i smadder, mens blodet sprøjter løs. Actionen er effektiv og flot produceret, og filmen er generelt en fryd for øjet. Når først 47 går i aktion lægges der ikke fingre imellem, og man er glimrende underholdt.
De fede actionsekvenser er desværre også tæt på at være filmens eneste force. Plottet får aldrig for alvor rigtig sit tag i en. Konflikten mellem de jagende politistyrker er ikke rigtig spændende og filmens love story virker lidt påtaget. Det hele er dog ikke værre, end at det nemt glider ned i de små pusterum mellem de mange skyderier. Det er bare langt fra på højde med sit forbillede Agent Bourne.
Hitman leverer hverken mere eller mindre, end den lover. Man kunne sagtens ønske sig en mere gribende fortælling, men det her handler om drab, skyderier, eksplosioner og nærkampe i lange baner. Og netop her leverer Hitman varen. Den vil dog altid forblive en drengerøvsfilm og skal helst ses på en aften, hvor man ikke ønsker alt for megen hjernegymnastik. Efter at have efterrationaliseret filmen i en uges tid bliver jeg nød til at ændre min karakter fra 4 til 3 stjerner. Den megen fede action kan trods alt ikke udligne alle de mange knapt så heldige elementer i filmen, så det forbliver en underholdende film på det middelmådige niveau.
Men er det så noget skidt? Ja, originalitet er der ikke meget af i filmen, men der er så meget knald på, at det er svært ikke at føle sig nogenlunde underholdt. Filmen har helt klart sin store force i de mange actionscener, hvor mennesker, bygninger og andet godt bliver skudt fuldstændigt i smadder, mens blodet sprøjter løs. Actionen er effektiv og flot produceret, og filmen er generelt en fryd for øjet. Når først 47 går i aktion lægges der ikke fingre imellem, og man er glimrende underholdt.
De fede actionsekvenser er desværre også tæt på at være filmens eneste force. Plottet får aldrig for alvor rigtig sit tag i en. Konflikten mellem de jagende politistyrker er ikke rigtig spændende og filmens love story virker lidt påtaget. Det hele er dog ikke værre, end at det nemt glider ned i de små pusterum mellem de mange skyderier. Det er bare langt fra på højde med sit forbillede Agent Bourne.
Hitman leverer hverken mere eller mindre, end den lover. Man kunne sagtens ønske sig en mere gribende fortælling, men det her handler om drab, skyderier, eksplosioner og nærkampe i lange baner. Og netop her leverer Hitman varen. Den vil dog altid forblive en drengerøvsfilm og skal helst ses på en aften, hvor man ikke ønsker alt for megen hjernegymnastik. Efter at have efterrationaliseret filmen i en uges tid bliver jeg nød til at ændre min karakter fra 4 til 3 stjerner. Den megen fede action kan trods alt ikke udligne alle de mange knapt så heldige elementer i filmen, så det forbliver en underholdende film på det middelmådige niveau.
19/12-2007
