28 dage senere... i Hollywood

4.0
I Am Legend er en letvægter popcornsudgave af de to langt hårdere, mørkere og ondere film i 28serien. Igen er en mand ladt tilbage i en verden, som har gennemgået et viruskabt ragnerok, hvor de eneste andre levende menneskelige væsener er særdeles aggresive blodtøstige virusinficerede bæster. Men på trods af, at den er lettere og mere farverig end sine mere barske engelske brødre er I Am Legend stadig glimrende underholdning med både visuel og indholdsmæssig bid.

I rollen som den ensomme ranger i den menneskeforladte New York er Will Smith tilpas sympatisk, men samtidig lettere neurotisk, hvilket giver rollen den kant, som gør karakteren spændende at følge. Smith viser atter en gang, at han kan meget mere end at spille rap fyr. Han giver fint oberst Neville menneskelig dybde, og han spiller fejlfrit både i de actionfyldte og ikke mindst de mere følelsesladede scener. Filmen står og falder med Smiths præstation, da han er på lærredet i 90 pct. af tiden, og han denne udfordring løfter han flot.

Ellers er filmens stærke side den flotte billedeside. De nærmest post-apokalyptiske svæveture i New Yorks gader er imponerende og tankevækkende - specielt i disse post 9/11 tider. At se hvorledes naturen æder sig på menneskenes domæne vækker masser af tanker samtidigt med, at man henrykkes over hvor livagtigt og troværdigt The big Apple anno 2012 er skildret.

Hvor visualiteten er styrken i de smukke billeder af New York, så er visualiteten filmens svaghed i skildringen af de inficerede. Når man ved, hvor skræmmende det kan gøres via makeup - jep her tænkes på de inficerede i 28serien - så er det ganske enkelte fatalt, at de computerskabte inficierede her fremstår meget lidt skræmmende simpelthen fordi, de virker computerskabte. Sålænge de bliver i mørket - den første scene i lagerbygningen - skaber de masser af suspense, men når de kommer frem i lyset, virker de ikke som ægte fjender af kød og blod. Oven i dette må jeg tilslutte mig Jaykidos synspunkt nedenstående. Der mangler gys, blod og splat i denne film. Den er simpelthen for pæn.

Tempoet og de smukke billeder kombineret med tematikken omkring at være den sidste mand i verden skaber dog en film, som underholder konstant og en del over det vanlige Hollywood actionniveau. I Am Legend er gedin actionunderholding med en smule substans. Men den mangler altså en del for at komme op på siden af de virusinficerede 28-fætre, hvor uhyggen og håbløsheden virkelig rykker. Det er helt sikkert ikke filmens ambition er være så voldsom, men det trækker alligevel ned i en film, som behandler et så dystopisk tema.

Jeg havde måske nok håbet på årets underholdningsbrag, hvilket jeg lang fra fik. Mindre kan dog også gøre det, og Will Smiths enegang i New York er bestemt en biograftur værd.
I Am Legend