Dinge linge ling... Det er bøhmanden her
3.0
When a Stranger Calls er en lille effektiv gyser bygget op på de allermest simple præmisser i gyserens abc. Den kommer igennem de fleste klicher, men gør det på en måde, så det faktisk fungerer og bliver skræmmende, selvom det hele er set før.
En stk veldrejet babysitter alene i et afsidet hus en mørk aften i stormvejr. Telefonen ringer og en særdeles skummel mand stønner i røret. Dette er filmens rammer og dem formår Simon West faktisk at fylde ganske fornuftigt ud i gysets relativt korte spilletid. Det er teenagegys med fokus på de klassiske dyder så som creepy stemning, langsom suspense opbygning, mørke skumle skygger og ubehagelige lyde.
Hele filmens midterste del, hvor det langsomt går op for filmens hovedperson Jill, at hun ikke er alene, er filmens bedste del. West bruger effektfuldt alle de klassiske kneb med skyggen i vinduet, lyset der pludselig tænder osv., men på trods af, at man tænker "det er sgu letkøbte point", så virker det rent faktisk. Man forstår pigens begyndende frygt, som langsomt vokser til rædsel i udbrud. Filmen sluttes af med en relativ kort men spændende finale, som ikke begår genrens ellers ofte begåede fejl ved at lave overkill med 15 "der troede du nok filmen var slut" scener.
When a Stranger Calls er blot endnu en teenagergyser, men bestemt en af de bedre af slagsen. Den opfinder ikke en eneste dyb tallerken, men genbruger klassisk service på effektiv vis.
En stk veldrejet babysitter alene i et afsidet hus en mørk aften i stormvejr. Telefonen ringer og en særdeles skummel mand stønner i røret. Dette er filmens rammer og dem formår Simon West faktisk at fylde ganske fornuftigt ud i gysets relativt korte spilletid. Det er teenagegys med fokus på de klassiske dyder så som creepy stemning, langsom suspense opbygning, mørke skumle skygger og ubehagelige lyde.
Hele filmens midterste del, hvor det langsomt går op for filmens hovedperson Jill, at hun ikke er alene, er filmens bedste del. West bruger effektfuldt alle de klassiske kneb med skyggen i vinduet, lyset der pludselig tænder osv., men på trods af, at man tænker "det er sgu letkøbte point", så virker det rent faktisk. Man forstår pigens begyndende frygt, som langsomt vokser til rædsel i udbrud. Filmen sluttes af med en relativ kort men spændende finale, som ikke begår genrens ellers ofte begåede fejl ved at lave overkill med 15 "der troede du nok filmen var slut" scener.
When a Stranger Calls er blot endnu en teenagergyser, men bestemt en af de bedre af slagsen. Den opfinder ikke en eneste dyb tallerken, men genbruger klassisk service på effektiv vis.
07/02-2008
