Amatørteater på fortidens scene

2.0
At Roland Emmerich aldrig har været en mesterinstruktør i klasse med de rigtig tunge drenge har ikke gået ret mange filminteresseredes næse forbi. Personligt finder jeg dog både Independence Day, Godzilla og Stargate ganske underholdende, om end de ikke er blandt mine all time favorits. Med 10.000 BC har Emmerich imidlertid skrabet bunden af hans formåen.

Med amatørskuespil på børneteaterniveau, et manuskript uden den mindste originalitet eller spænding og ikke mindst et totalt fravær på indre logik er 10.000 BC 2008s hidtil største skuffelse. Allerede efter 5 min kan man fornemme, hvor det bærer hen ad og de efterfølgende 95 min føles meget lange. Kun i filmens finale formår Emmerich at underholde mildt med det han er bedst til; nemlig store spekulative actionsekvenser, som retfærdigvis må siges at være imponerende.

Filmens største problem er dens totale mangel på troværdighed. Filmens karakterer virker, som hvad de i virkeligheden er. Nutidige teenagere med et tilfældigt stykke skind svøbt om livet. Ikke på et eneste tidspunkt i filmen fornemmer man, at man er vidne til begivenheder 12.000 år tilbage i tiden. Det er fair nok, at Emmerich ikke vil være 100 pct. autentisk, og som primær forhold har letfordøjelig underholdning, men når filmens omdrejningspunkt rent handlingsmæssigt halter så meget som her, så mistes interessen totalt. Flere gange er kombinationen af filmens ringe skuespil og manuskriptets tåbeligheder så slemt, at fornemmelsen af at overvære en spooffilm er totalt. De fleste af filmens seriøse scener er således stærkt ufrivilligt komiske.

Når de lidet imponerende hulemennesker samtidigt er placeret i omgivelser og kulisser, der matcher skuespillets dårligdomme er fiaskoen total. Et er, at Emmerich placerer sneklædte bjerge og frodig regnskov i samme billede. Noget andet er, at en hulemand skal konstatere "uha her er varmt", og at junglen samtidigt ligner noget man har skrabet sammen efter et besøg i 2-3 drivhuse. Jeg gentager; troværdigheden er ikke-eksisterende. Og så er manuskriptets sammenblanding af Giza-pyramiderne, mammumter, slavearbejde, afrikanske stammer og andet godt ikke engang med i ligningen endnu. Disse ting ville jeg kunne leve med, hvis bare filmens rygsøjle havde været intakt. Men det er den ikke.

Oven de mindre imponerende rammer stjæles der med arme og ben fra film som Apocalypto og 300. Men i det store hele er det kun mindre betydende i forhold til filmens andre fejltrin.

10.000 BC slipper for den totale bundkarakter, da den trods alt rummer en række rigtig flotte effekter (på nær sabeltigeren... jeg ventede blot på, at den skulle begynde at tale). Det afsluttende slag ved pyramiderne er imponerende flot iscenesat. Men muligheden for, at folk trods alt kunne forlade biografen med noget positivt på nethinden forspildes ved at smøre filmen ind i en slutning så sukkersød, at folk med diabetis bør holde sig fra biografen. Skuffende skuffende skuffende. Jeg kan ikke komme i tanke om ét eneste punkt, hvor filmen indfriede mine forventninger på trods af, at de var stærkt dæmpet af anmeldelernes nedsabling af filmen. For en gangs skyld er jeg fuldstændig enig...
10,000 B.C.