Slasher på halv kraft

3.0
Michael Myers er og bliver en af horrorhistoriens sejeste og mest skræmmende dræbere, og egentlig følger H20 den tradition meget godt til dørs. Men filmen tager meget lang tid om at komme i gear - hvilket sagtens kunne accepteres - hvis det ikke var fordi, at klimaks lader sig afvikle på under 15 min.

Steve Miner har med H20 lavet det scoop, at få Carpenters oprindelige heltinde Laurie i skikkelse af Jamie Lee Curtis med i myrderierne igen. Det løfter allerede fra starten filmen i niveau over de fleste af de øvrige efterfølgere. Laurie er nu mere end voksen, men hendes Myerskompleks er helt intakt. Hendes paranoia går blandt ud over hendes søn John, og denne konflikt udfylder fint filmens begyndelse, hvor efter spændingen langsomt intensiveres igennem flere og flere glimt af vores "helt" Michael Myers.

Filmen fungerer i lighed med de tidligere i serien som en regulær slasherfilm, hvor Michael går på rov med en stor skinnede kniv. Uhyggen bygges også fint op, men filmens problem er, at den aldrig bliver rigtig skræmmende og at de blodige herligheder er alt for hurtigt overstået. Myers kommer først for alvor i gear efter mere end en time, og blot 15 min senere er det overstået. Når man ser hvor længe Rob Zombie formåede at trække pinen ud i hans remake - og hvor ubehageligt og ondt en Halloweenfilm kan laves - så virker H20 temmelig flad og ufarlig.

H20 skal primært have kredit for at tage serien alvorligt og for en fin stemningsopbygning. Klimaks er på sin vis også glimrende klassisk slasherarbejde. Det er bare for hurtigt overstået uden at kommer helt op i omdrejninger.

For fans kan H20 sagtens ses, da den faktisk er bedre end mange slasherfilm, der spyttes ud. Folk der ikke ser slasherfilm for ofte bør hellere vælge Carpenters skræmmende original eller Zombies brutale remake.
Halloween: H20 - tyve år senere