Gammelt vin på nye flasker

5.0
At lave en opdateret udgave af eventyrhelten over dem alle Indiana Jones, som kan leve op til de tre gamle films kultstatus er en mission impossible af en kaliber, så selv Tom Cruise ville bryde grædende sammen. Mastodonterne Spielberg og Lucas har ikke desto mindre for lang tid siden besluttet sig for at gøre forsøget, og med Indy 4 er skridtet taget fuldt ud.

Indy 4 leverer en farverig, tempofyldt og topunderholdende omgang eventyrramasjang, som med humoren placeret centralt i vid udstrækning fanger ånden fra de gamle film samtidigt med, at der eksperimenteres med nye elementer i både form og indhold. Spielberg og co. har uden tvivl kigget lidt på dagens eventyrfilm for mens første halvdel af Indy 4 er meget Indy-agtigt – forstået som værende i tråd med de ældre film – så bliver effektspeederen trådt i bund i anden halvdel, der momentvis er lavet ud fra devisen ”overdrivelse fremmer forståelsen”.

Tematisk og narrativt ligger den nye fortælling om piskesvingeren sig fint i tråd med de tidligere film. Jagten går efter en kort og effektiv indledning ind på en mystisk og værdifuld skat i tæt kapløb med en flok skruppelløse og antalsmæssigt overlegne fjender. Mere klassisk kan det næppe være. I tråd med en glimrende tidsmæssig opdatering til 50’erne frem for 30’erne er Indy’s nemesis, de onde nazister, blevet skiftet ud med kommunister med en veloplagt Cate Blanchet i front. Denne udskiftning giver ikke anledning til at tvivle på filmens kvaliteter, som måske endda hæves lidt, da kommunistvinklen giver Spielberg anledning til at slå datidens amerikanere over fingrene pga. deres mildest talt tvivlsomme opfattelse af kommunisterne. Forudsigeligt, men stadig i orden indenfor filmens rammer.

Der hvor filmen især adskiller sig i forhold til det ”kendte” Indy-univers er inddragelse af x-files elementet. Hvor vidt det fungerer er smag og behag, men selvom det kan virke som et voldsomt angreb på den virkelighedshorisont, som ellers hersker i serien, så er det værd at notere sig, at alle de tre gamle film havde overnaturlige elementer med afgørende funktioner i handlingen. Så selvom det er dristigt af Spielberg og Lucas i den grad at udfordre Indy-universet, så bør filmens klimaks accepteres som et forsøg på at bringe lidt nyt til serien. Personligt var jeg ikke vild med slutningen, men mener objektivt set, at filmens bagmænd bør have kredit for at tænke i fornyelse.

Ellers har meget fokus været på, om en 65 årig Harrison Ford stadig havde Indiana-krummer i sig. Ford fejer al skepsis af banen med en vanlig veloplagt præstation, som viser at gamle mænd også kan have masser af glimt i øjet. Selvironen sidder de fleste gange lige i skabet, og selvom filmen er mere pjattet end de gamle, så holdes onelines og jokes på et niveau, hvor det er sjovt og ikke tager overhånd. Mest imponerende er dog Harrison Fords fysiske spil, hvor stadig deler øretæver ud, som var hans Mike Tysons hvide fætter. Fjerde omgang skattejagt indeholde masser af nævekampe, og når der ikke deles tæsk ud udfordres den gamle krop af andre livsfarlige stunts.

Endelig bør Spielbergs fantastiske visuelle tryllerier roses. Filmen rummer et vel af smukke og imponerende locations, som alle oser af stemning og skattejagt. Samtidigt er der indlagt læssevis af halsbrækkende jagter og situationer, som måske næsten ender med at blive for meget af det gode… men også kun næsten. Flere situationer er virkelig på grænsen til det utroværdige, men spørgsmålet var om ikke filmen var blevet kritiseret for det modsatte, hvis disse var tonet ned til at mere jordnært niveau?

Indiana Jones 4 er fantastisk underholdende, men er ikke som sådan en fantastisk film. Der er flere elementer i filmen, som sagtens kunne være tacklet mere heldigt. Men samtidigt undgår filmen også en masse potentielle faldgruber med bravur og på langt de fleste parametre imponerer den. At hive en helt frem fra støvet efter 20 år i en så svær håndterbar genre som eventyrgenren er og så lave en så vellykket opdatering, som det er tilfældet med Indy 4, vidner om det store talent, som Spielberg og Lucas besidder. Jeg valgte bevidst at fokusere på det gode frem for det mindre gode i biografens mørke, hvilket måske er lige lovligt blåøjet at gøre, men det gav mig to ualmindelig underholdende to timer.
Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige