Nostalgisk makværk
1.0
I 1942 bliver en canadisk agent droppet ned i Casablanca, hvor han skal udgive sig for at være gift med en allerede udstationeret agent fra de frie franske styrker. De to forelsker sig, og efter missionen bosætter de sig i London. Men efter et stykke opstår der mistanke, om at kvinden i virkeligheden er en tysk agent.
Fra første billede er det tydeligt, hvad Robert Zemeckis sigter efter med "Allied": Ambitionen er helt klart at lave en storromantisk spændingsfilm, som de lavede dem i de gode, gamle dage. Med blød belysning og helteposeringer og det hele. Og så lige det lille twist med, at det er kvinden, som måske er forræder - der ville kønsrollerne have været anderledes tilbage i 40'erne eller 50'erne.
Det går også nogenlunde okay i filmens første akt i Casablanca, som er en ganske charmerende omgang tjubang med heltene mod de onde tyskere. Det virker godt nok en smule forceret, at de to hovedpersoner pludselig ligger og knalder midt i en sandstorm - men hey, de er på en farefuld hemmelig mission, så det falder inden for de acceptable klicheer.
Til gengæld hopper kæden fuldstændig af, da de kommer til England. For det første bliver det altså aldrig helt troværdigt etableret, at de skulle have fundet den store, udødelige kærlighed nede i Marokko. For det andet sker der besynderlige skift i karakterudviklingen, hvor den seje kvindelige agent pludselig forvandler sig til en pylrende husmor med spædbarn, mens far passer krigen på kontoret. Og for det tredje - og værst - bliver hele plottet omkring hendes mulige status som dobbeltagent eksekveret tåkrummende tåbeligt i et set-up, hvor alle involverede opfører sig åndssvagt, og efterretningstjenestens håndtering af mistanken er skingrende utroværdig.
Meget af handlingen er simpelt hen kun rettet mod at skabe forceret patos, og det bliver ikke bedre af, at Zemeckis forsøger at sparke følelserne ind med klistrede slowmotion-montager af den lille familie, der er skabt i krigens helvede. Selvsamme helvede bliver så også forsøgt understreget i nogle indskudte scener, som virker temmelig malplacerede i forhold til resten af filmens romantiske stil.
Selv Marion Cotillard må give op og forfalder til skingert klichéspil, efter at hun ellers har forsøgt at give sin karakter noget dybde i starten af filmen. Men hun spiller så også op mod en Brad Pitt, der virker uengageret og nærmest grynter sig igennem hele filmen. Der savner filmen også den gnist, som kunne gøre deres kærlighedshistorie overbevisende trods mængden af klicheer - men det er nok lige så meget manuskriptets skyld som skuespillernes, at den gnist ikke er til stede.
"Allied" er den dårligste film, jeg har set fra Robert Zemeckis' hånd - han var jo ellers engang én af Hollywoods mest pålidelige underholdningsinstruktører. Men selv to solide stjerner og en nostalgisk-pæn billedstil kan ikke redde en så selvdød fortælling. Hvis du gerne vil se storslået krigsromantik fra 2. Verdenskrig, kan jeg anbefale at gense Michael Bays "Pearl Harbor" - for den var da bedre end det her.
Fra første billede er det tydeligt, hvad Robert Zemeckis sigter efter med "Allied": Ambitionen er helt klart at lave en storromantisk spændingsfilm, som de lavede dem i de gode, gamle dage. Med blød belysning og helteposeringer og det hele. Og så lige det lille twist med, at det er kvinden, som måske er forræder - der ville kønsrollerne have været anderledes tilbage i 40'erne eller 50'erne.
Det går også nogenlunde okay i filmens første akt i Casablanca, som er en ganske charmerende omgang tjubang med heltene mod de onde tyskere. Det virker godt nok en smule forceret, at de to hovedpersoner pludselig ligger og knalder midt i en sandstorm - men hey, de er på en farefuld hemmelig mission, så det falder inden for de acceptable klicheer.
Til gengæld hopper kæden fuldstændig af, da de kommer til England. For det første bliver det altså aldrig helt troværdigt etableret, at de skulle have fundet den store, udødelige kærlighed nede i Marokko. For det andet sker der besynderlige skift i karakterudviklingen, hvor den seje kvindelige agent pludselig forvandler sig til en pylrende husmor med spædbarn, mens far passer krigen på kontoret. Og for det tredje - og værst - bliver hele plottet omkring hendes mulige status som dobbeltagent eksekveret tåkrummende tåbeligt i et set-up, hvor alle involverede opfører sig åndssvagt, og efterretningstjenestens håndtering af mistanken er skingrende utroværdig.
Meget af handlingen er simpelt hen kun rettet mod at skabe forceret patos, og det bliver ikke bedre af, at Zemeckis forsøger at sparke følelserne ind med klistrede slowmotion-montager af den lille familie, der er skabt i krigens helvede. Selvsamme helvede bliver så også forsøgt understreget i nogle indskudte scener, som virker temmelig malplacerede i forhold til resten af filmens romantiske stil.
Selv Marion Cotillard må give op og forfalder til skingert klichéspil, efter at hun ellers har forsøgt at give sin karakter noget dybde i starten af filmen. Men hun spiller så også op mod en Brad Pitt, der virker uengageret og nærmest grynter sig igennem hele filmen. Der savner filmen også den gnist, som kunne gøre deres kærlighedshistorie overbevisende trods mængden af klicheer - men det er nok lige så meget manuskriptets skyld som skuespillernes, at den gnist ikke er til stede.
"Allied" er den dårligste film, jeg har set fra Robert Zemeckis' hånd - han var jo ellers engang én af Hollywoods mest pålidelige underholdningsinstruktører. Men selv to solide stjerner og en nostalgisk-pæn billedstil kan ikke redde en så selvdød fortælling. Hvis du gerne vil se storslået krigsromantik fra 2. Verdenskrig, kan jeg anbefale at gense Michael Bays "Pearl Harbor" - for den var da bedre end det her.
09/12-2016
