honning

Tredje del i Semih Kaplanoglu æg-mælk-honning trilogi (hvoraf jeg endnu ikke har set den første) er en fintfølende barndomsskildring, der fortælles i et meget langsomt tempo, der dog aldrig keder. Til det er Kaplanoglu for sikker i sin fortællertone og æstetik, mens Bora Altas som drengen er et lille vidunder. Barndommens uskyld og voksenhedens forestående mørke stråler rørende ud af Altas. Kaplanoglu luller faktisk sit publikum så fint ind i filmens rolige fremdrift og stil, at da et større dramatisk udsving forekommer i tredje akt, føles det en kende unødvendigt. Det ødelægger dog ikke Honning som helhed, og jeg fik personligt mere ud af denne film end trilogiens anden del.