leone

4.0
Omfangsrig, men også noget spraglet og overlang western/krigsfilm, der dog ikke er uden en vis fascinationskraft. Duk Dig, Fjols! var Sergio Leones efterfølgende film efter hoved- og mesterværkerne Den Gode, Den Onde og Den Grusomme og Once Upon a Time in the West, og Leones distinkte auteurhånd og formidable filmsprog er ganske til stede (der er nogle vanvittige billedkompositioner i denne film), men historien er ikke altid lige medrivende, og Leones udstrækning af tempo i flere af scener har ikke helt den nok ønskede magi og kraft. Rod Steiger og James Coburn er dog gode i hovedrollerne, og deres opbyggelige venskabshistorie er en attraktiv kerne i Duk Dig, Fjols! Og så havde filmen for mig også noget ikke helt ligetil beskriveligt, som gjorde, at selvom Duk Dig, Fjols! ikke er en af Leones bedste film, så var den mig alligevel et spændende syn.
Duk dig, fjols!