ready to wear

2.0
Jeg vil til enhver en tid se Robert Altmans film, alt hvad han har lavet, for selv i de svageste og dårligste er der noget interessant at finde. Men udover en sympatisk slutning og en forventeligt imponerende rollebesætning, så er Altmans satire over modeverdenen i Prét-á-Porter nærmest renset for noget interessant. Med en struktur og ensemblefordeling, som Altman kender til fingerspidserne, bevæger vi os ind og ud af historier og karakterer til et modeshow, men intet fænger, intet vækker nysgerrighed, emotioner, eller bare en basal underholdning. Prét-á-Porter er et fejlskud fra Altman og en af de få gange jeg har oplevet, at jeg ikke til enhver en tid ville se en af mandens film. Tæt på bundkarakter.
Prêt-à-Porter