hvad tom waits siger

5.0
Hjerteskærende og hamrende stærkt kærlighedsdrama om et parforhold, der gradvist desintegrerer. Instruktør Derek Cianfrance bevæger sig mellem to perioder, den indledende forelskelse og gensidig kur, samt senere i forholdet, hvor syren har bredt sig for meget under overfladen, og kontrasterne forhøjer emotionerne og tristheden. Ryan Gosling og Michelle Williams er begge absolut fremragende i hovedrollerne, hvor kemien er smuk og autenticiteten og ærligheden resonerende. Et godt stykke af vejen læner Cianfrance sympatien lidt for meget mod Goslings karakter, men mod slut føles balancen ligelig. Billed- og lydsiden i Blue Valentine er nærværende, og i nærmest alle dens aspekter er filmen et uafrysteligt og dybt seværdigt værk.
Blue Valentine