hårdt kogt

4.0
John Woos sidste kinesiske film, inden han for en længerevarende stund drog til Hollywood, er en hæsblæsende actionfilm så mættet med skuddueller, eksplosioner og stiliseret vold, at man bliver helt udmattet. Hard Boiled er Woo i sit mere uhæmmede hjørne, hvilket giver en lidt for lang spilletid, en ujævn fortælling og nogle lige lovligt bøvede scener. Men som actionfilm fungerer Hard Boiled eminent, og jeg blev flere gange helt høj af de virtuose actionscener, hvoraf det nu klassiske og ekstrem lange one-shot shoot-out på et hospital under klimaks er uforglemmelig. Woos film bløder stil, og hvis man (som jeg) er fan af manden, er Hard Boiled et must-see, på trods dens mindre velfungerende elementer. Set på knitrende filmrulle i Cinemateket med Thomas Nielsen.
Hard-Boiled