UDELT FORNØJELSE
6.0
En amerikansk kernefamilie må se deres tur i sommerhuset afbrudt af nogen mystiske personer, der ligner dem til en forveksling.
Jordan Peele markerede sig virkelig i filmens verden med sin instruktørdebut ”Get Out”, hvilket tydeligvis her har givet ham mulighed for at realisere sine visioner i en større skala. Her viser han sig som en gysets mester, måske en moderne Hitchcock, idet han formår aldrig at miste grebet om den snørklede fortælling, der udgør en tour-de-force i gysets forskellige undergenrer og samtidig lykkes med at servere store mængder afvæbnende humor og ram samfundskritik. Hvor ”Get Out” trak meget på den brede, kommercielle gysertradition er fokus her passende rykket over mere auteur-prægede gys med tydelig inspiration fra navne som Spielberg, Kubrick, Hitchcock og Haneke, hvilket bevidner filmens ønske om at bekymre sig mindre om genre og pastiche for snarere at være Peeles personlige udtryk, dog uden at tabe underholdningsværdien undervejs – noget som kun een af førnævnte instruktører kan bryste sig ved.
I den store hovedrolle, Adelaide, finder vi Lupita Nyongo, som mange vil kende for sin Oscar-vindende præstation i ”12 Years a Slave” og som den uforglemmelige Maz Kanata i den seneste ”Star Wars”-trilogi, men i ”Us” får man som seer endnu en side af hende at se. Hun leverer virtuost spil og balancerer mellem et hav af subtile lag udover den åbenlyst krævende dobbeltrolle. Resten af skuespillerne er lettere ubeskrevne blade i filmhistorien, men Peele-lejren har gjort et godt stykke arbejde med at caste nogen, der både i deres spil og deres ydre rummer den dualitet, som filmen fordrer. Alle de gennemgående karakterer, Adelaides familie (Duke, Wright Joseph, Alex) og deres vennepar (Moss, Heidecker), er mere eller mindre uforglemmelige, noget, man i hvert fald ikke kunne hævde om de overlagt klichéfyldte figurer i ”Get Out”.
Man kan hurtigt komme til at stirre sig blind på en racekritik, men faktisk vil det være synd at forsøge at lægge en fuldendt tolkningsmodel ned over denne film, for den rummer meget mere end det. Der er bestemt referencer til afroamerikanske traumer som Michael Jackson, ligesom familieidyllen utvivlsomt er påtænkt at vække mindelser om det klassiske "The Cosby Show", men for det første er spørgsmålet om klasse blandt meget andet langt mere relevant, for det andet er det en film, der vil mere end fremsætte et konkret udsagn, der åbenbarer sig ved brug af den rette nøgle. Det er en ny, personlig tolkning af den klassiske blockbuster, der søger at underholde og sætte tanker i gang, samtidig med at den dyrker en indtryksrig æstetik, der både skuer fremad og tilbage.
På skuldrene af gamle mestre har Jordan Peele overgået sig selv med en rigtig basker af en gyserfilmen, der transcenderer sin genre og samtidig er en fest at være publikum til, mens den giver sine talentfulde skuespillere frit rum til at udfolde sig. Seks stjerner.
Jordan Peele markerede sig virkelig i filmens verden med sin instruktørdebut ”Get Out”, hvilket tydeligvis her har givet ham mulighed for at realisere sine visioner i en større skala. Her viser han sig som en gysets mester, måske en moderne Hitchcock, idet han formår aldrig at miste grebet om den snørklede fortælling, der udgør en tour-de-force i gysets forskellige undergenrer og samtidig lykkes med at servere store mængder afvæbnende humor og ram samfundskritik. Hvor ”Get Out” trak meget på den brede, kommercielle gysertradition er fokus her passende rykket over mere auteur-prægede gys med tydelig inspiration fra navne som Spielberg, Kubrick, Hitchcock og Haneke, hvilket bevidner filmens ønske om at bekymre sig mindre om genre og pastiche for snarere at være Peeles personlige udtryk, dog uden at tabe underholdningsværdien undervejs – noget som kun een af førnævnte instruktører kan bryste sig ved.
I den store hovedrolle, Adelaide, finder vi Lupita Nyongo, som mange vil kende for sin Oscar-vindende præstation i ”12 Years a Slave” og som den uforglemmelige Maz Kanata i den seneste ”Star Wars”-trilogi, men i ”Us” får man som seer endnu en side af hende at se. Hun leverer virtuost spil og balancerer mellem et hav af subtile lag udover den åbenlyst krævende dobbeltrolle. Resten af skuespillerne er lettere ubeskrevne blade i filmhistorien, men Peele-lejren har gjort et godt stykke arbejde med at caste nogen, der både i deres spil og deres ydre rummer den dualitet, som filmen fordrer. Alle de gennemgående karakterer, Adelaides familie (Duke, Wright Joseph, Alex) og deres vennepar (Moss, Heidecker), er mere eller mindre uforglemmelige, noget, man i hvert fald ikke kunne hævde om de overlagt klichéfyldte figurer i ”Get Out”.
Man kan hurtigt komme til at stirre sig blind på en racekritik, men faktisk vil det være synd at forsøge at lægge en fuldendt tolkningsmodel ned over denne film, for den rummer meget mere end det. Der er bestemt referencer til afroamerikanske traumer som Michael Jackson, ligesom familieidyllen utvivlsomt er påtænkt at vække mindelser om det klassiske "The Cosby Show", men for det første er spørgsmålet om klasse blandt meget andet langt mere relevant, for det andet er det en film, der vil mere end fremsætte et konkret udsagn, der åbenbarer sig ved brug af den rette nøgle. Det er en ny, personlig tolkning af den klassiske blockbuster, der søger at underholde og sætte tanker i gang, samtidig med at den dyrker en indtryksrig æstetik, der både skuer fremad og tilbage.
På skuldrene af gamle mestre har Jordan Peele overgået sig selv med en rigtig basker af en gyserfilmen, der transcenderer sin genre og samtidig er en fest at være publikum til, mens den giver sine talentfulde skuespillere frit rum til at udfolde sig. Seks stjerner.
03/03-2020
