Harry Callahan 1

4.0
Den første film i serien om den hårdkogte betjent Harry Callahan er en solid spændingsfilm, der kan prale af en lang række mindeværdige replikker, et yderst kompetent stykke arbejde af instruktør Don Siegel, en kraftfuld billedside, et suverænt klimaks og en vitterligt ubehagelig skurk i skikkelse af en forstyrrende Andrew Robinson. Clint Eastwood i hovedrollen bløder desuden karisma og coolness, og man er godt underholdt hele vejen igennem filmen. Dirty Harry er for mig tæt på at være en fremragende film, men er det alligevel ikke helt, uden jeg kan sige præcis, hvad der mangler. Fire af de største stjerner.
Dirty Harry