quai de commerce, osv.

Der er ikke meget ydre drama at finde i store dele af denne over tre timer lange franske film, der følger en hjemmegående kvindes hverdag over tre dage. Til gengæld er der meget handling, da titelkarakteren hele tiden laver noget, hvor manuskriptforfatter og instruktør Chantal Akerman skildrer disse hverdagsrutiner og processer minutiøst og nærmest rituelt, og det er (lidt overraskende) ret interessant at følge. Akerman lader os ikke nærme os Delphine Seyrigs karakters indre, men man fornemmer et mentalt indelukket menneske, der holder sig slavisk og konstant i gang for ikke at skulle skue indad. Man venter med lurende spænding på karakterbuen og den mulige effekt af dette, men den sidste halve time af Jeanne Dielman bliver trættende på en måde, som filmen indtil da ikke har været, og da eksplosionen i karakteren lander, havde jeg egentlig ønsket, at det kom på en meget mindre og mere interessant måde. Akermans værk er dog ikke desto mindre stadig en god film.