Tommy Kenter

Tommy Kenter fik sin filmdebut allerede som ti-årig i Erik Ballings 'Cirkus Buster' (1960) og viste allerede her sine evner for både komedie og tragedie. Gennem sin karriere har Kenter vist stor alsidighed fra plat fald-på-halen komik, over lettere melankolsk tragik til velafrundede dramatiske roller.

Hans lange karriere har budt på en del filmroller omend primært biroller i komedier og farcer. Til de mere mindeværdige hører roller i film som 'Olsen-bandens flugt over plankeværket' (1982), periodedramaet 'Take it Easy' (1986), Dan Turell-filmatiseringen 'Mord i mørket' (1986) og ikke mindst 'Fukssvansen', hvor rollen som Anton indbragte ham en Bodil for bedste mandlige birolle i 2002.

Kenter fik for første gang sit navn øverst på filmplakaten med det ambitiøse farce-flop 'Unskyld vi er her' (1980). Større succes fik han som den fraskilte familiefar i 'Lad isbjørnene danse' (1991), der indbragte ham både en Bodil og en Robert for bedste mandlige hovedrolle.

Næste hoverolle er som den jalousi-plagede filminstruktør Sam i Henning Carlsens 'I Wonder Who’s Kissing You Now' (1998). Samme år fik han en af sine mere bemærkelsesværdig roller som erstatning for den netop afdøde Poul Bundgaard i 'Olsen-bandens sidste stik'.

Lejlighedsvis har Kenter også lagt stemme til animationsfilm, heriblandt 'Garfield' (2004), i hvilken har overtager jobbet med at give den fede dovne kat dansk stemme fra sin amerikanske kollga Bill Murray.

Kenter er uddannet ved Statens Teaterskole med afgang i 1973. Efter teater- og revyroller fik han sit gennembrud i Cirkusrevyen i 1979. Han spillede over for Per Pallesen og blev folkeeje som den tunghøre Fru Christoff i tv-satiren 'Dansk Naturgas' (1981-87).

I 1994 havde Tommy Kenter stor succes med one-man-showet 'Kentex – en mand du ikke kan få'.

Han har udgivet pladerne 'Nattens sidste cigaret' (1982) og 'Tommy Kenter uden hat og briller' (1900).

I Ole Bornedals tv-road movie 'Charlot og Charlotte' (1996) kan Tommy Kenter opleves som politikommisær Orson – en pastiche over en scene i Orson Welles 'Politiets blinde øje' (1958).