Jannik Johansen

Efter at have varetaget talrige jobs indenfor filmbranchen siden midten af 1980’erne kunne Jannik Johansen endelig i 2003 skrive spillefilmsinstruktør på sit visitkort - uden at have tilbragt fire år på Den Danske Filmskole.

Filmen hedder 'Rembrandt' og er skrevet af instruktøren selv i samarbejde med den allestedsnærværende Anders Thomas Jensen.

'Rembrandt' er inspireret af et af Danmarks historiens mest amatøragtige røverier, hvor to småsvindlere ved et uheld kommer til at stjæle et uvurderligt maleri af en hollandsk maler. På rollelisten finder man blandt andet Nikolaj Coster-Waldau, Lars Brygman og Jacob Cedergren.

Filmen blev et af årets store biografhits med 280.000 solgte billetter.

Johansen fulgte filmen op to år senere med 'Mørke' - ligelede skrevet i samarbejde med Anders Thomas Jensen.

Johansen har instrueret krimikortfilmen 'En stille død' ( 1997) og kortfilmen 'Afsporet' (2000).

For DR har Johansen instrueret tre afsnit af 'Rejseholdet' (2000) og de fire sidste afsnit af gyserserien 'De Udvalgte' (2001). Endvidere arbejdede han fra 1989 på TV2’ s børneserie 'Violas veranda'.

Johansen var instruktørassistent på Anders Thomas Jensens sorte krimikomedie 'Blinkende lygter' (2000) og Hella Joofs romantiske bøssekomedie 'En kort, en lang' (2001).
< 1 >